Vinduerne færdigmonteret

I sidste uge kom resten af de store vinduerspartier endelig i – dem som var blevet ødelagt under udpakningen i første omgang – og vi kan nu nyde udsigten fuldt ud – uden blå plastiktildækning 😄👌🏻

Billedet af den fulde udsigt i stue/køkken må I dog lige have tilgode, for jeg fik ikke billedet af det idag 😄🤦🏼‍♀️

Til gengæld kan jeg vise billedet af mit kommende atelier med fuld udsigt og lysindfald – for der var også dækket af med plast ved et af de store vinduer ud mod tagterrassen.

Lige pt er el-arbejdet i fuld gang, ventilation, gips og VVS.

Endnu en gang har vi gennemgået alle lampesteder, stikkontakter mm.

Det var nemt, da man bare skulle renovere den gamle murermestervilla i Aarhus – de fleste rammer var ligesom forudbestemt.

…man skal godt nok være grundig, når man starter fra bunden – det kan gå galt mange gange 😄

Og man drager sig jo altid nogle erfaringer fra forrige hus/hjem – både de overflødige stikkontakter, og de manglende lampeudtag 🙈 …og hvad vi har taget med videre er, at det skal være LYST!

Der er vi jo allerede hjulpet godt på vej af de store vinduer alle steder, modsat bondevinduerne i det forrige hus…

…jeg skal kunne se noget, også om aftenen… vi havde fx ikke lavet lampesteder i hjørnerne i det gamle hus – til stor fortrydelse senere… men vi havde det ærlig talt lidt stramt over at skulle have sådan et grimt udtag i loftet, hvis det alligevel ikke skulle bruges – i det fine, hvide, glatte gipsloft, vi havde lavet….så der var vitterligt kun lampesteder over spisebord, køkkenbord og i midten af tv stuen…

Men så lærer man af det 😆🤦🏼‍♀️ …hellere lidt flere lampesteder – og mere lys!

Og nu er lampekøbene også så småt begyndt 😍👌🏻

Murerbassen er kommet et pænt stykke længere end sidst, og at se vinduerne blive indrammet i smukke genbrugsmursten, får virkelig mine arme i vejret!

Per er på byggegrunden hver dag efter job, og hverdagen er for alvor startet igen efter de små to ugers sommerferie for vores vedkommende 🙈😄

Men de var rare! Især at tænke tilbage på, for vagterne derefter har været virkelig tunge, hårde, trættende og travle, og dét flere nætter i streg…

Jeg nyder faktisk en travl vagt – og at man aldrig kan vide, hvad man møder ind til, eller hvad der sker om 10 minutter – der er nok en grund til, at jeg plantede mig solidt på den intensive hylde for 10 år siden, og stadig ikke har lyst til eller kan se mig selv lave andet overhovedet indenfor mit fag…

Men når travle vagter bare afløses af travle vagter for at blive afløst af travle vagter, og alle knokler for bare at følge nogenlunde med, så dræner det…

…bagefter skal man holde sig vågen 46 km hjem, sove, hente frøbasse i børnehaven 20 min. kørsel fra midlertidigt hjem, 20 min retur, handle, lave mad, nå at hygge og putte – inden madpakke og ræse i den næste vagt.

Jeg var lykkelig for søsters aftensmad-invite igår… og så var jeg lykkelig for en rolig vagt i nat, for jeg havde dårligt mere energi til endnu et Marathon 😄🥴🙈

Men det er sådan hverdagene kører on/off lige pt – og også derfor der har været NOGET stille på bygge updaten på det seneste, eller bare på billeder 😄🙈

For jeg har slet ikke været der, ingen tid haft, og Per har ikke lige tid til alle de billeder, jeg normalvis går og tager 😝

Idag er Anton hjemme. Han og Per har slæbt mursten på grunden idag – fra paller placeret på nabogrunden og op på stilladset, som efterhånden tårner sig lige så højt op som øverste del af huset 👀

Nohr og jeg var lige forbi med en is til alle mand efter børnehaven idag (et enkelt fridøgn i nat, og min mor “donerede” en lækker hjemmelavet tomattærte, da jeg svingede forbi efter vagt imorges, så ingen hverdagshamsterhjul idag ❤️)…

…Nohrs kommentar til Pers og Antons slæben i mursten var: “kan Anton godt lide at gå frem og tilbage?!” 🤣🤣🤣 jeg elsker børnelogik!!

Nohr kunne hvert falde tydeligvis ikke se fidusen eller det spændende i deres foretagende 😄🤷🏼‍♀️

Og mht murstenene…jeg kan altså blive ved med at tage billeder af dem! #sorrynotsorry

Vi har virkelig også fået mange positive kommentarer på dem – både via mine opslag på nettet, og fra folk der er kommet forbi…. også af kommende naboer/genboer – et par stykker skulle også lige have navnet på leverandøren 😄👌🏻 som jo er gamlemursten.dk i Svendborg – jeg har nævnt dem før – men hvis nu flere skulle have interessen :))

Leave a comment