Thailand, part 🌴🌴🌴🌴🌴

Mandag den 13. februar:
Nohr ville KUN køre tur i klapvogn – sådan havde det nu været de fleste dage, og heldigvis, når vi nu skulle rundt omkring det meste af tiden. Men idag ville han KUN det 😂🙈 …ikke bade, ikke grave, ikke køre med bil – bare klapvogn… under rul 🙈


Om eftermiddagen snuppede vi en sejltur, bare lige for at nyde lyden af bølgeskvulp og se øen fra søsiden…. og igen, det kunne Nohr slet ikke stå for – der gik nemlig ikke ret lang tid, før han atter sov som en lille baby i mine arme 💙 og uanset hvor akavede siddestillinger, og hvor tung han end var blevet siden babystadiet, så nød både Nohr og jeg de her situationer fuldt ud! 🙏🏻


Om aftenen nød Per og jeg lige en mojito nedenfor hotellets strand, imens Anton var så sød at vogte over Nohr imens i et par timer, denne ene aften på hele turen 🙂 – det var for mit vedkommende 2. og sidste drink i al den tid, vi var i Thailand – nøj, de var skisme krads! De kunne helt sikkert øge omsætningen, hvis de lige holdt liiidt igen med spritværket i hver enkelt cocktail…

Men pyt med det, omgivelserne var helt fantastiske – lige så hyggelig som Buddha baren på Phi Phi Island. Og rart bare at tage stemningen ind, lytte til reggae og bølgeskvulp, og bare være…

Tirsdag den 14. februar.

Mændene var på sejl- slash fisketur – imens rullede jeg en Nohr, der syntes han skulle skippe det dér søvn, selvom øjnene rullede rundt – han ville bare køre i klapvogn, i siddende stilling.

Per og Anton kom dog hurtigt tilbage – der var simpelthen for mange bølger til fisketur, så de måtte vente lidt endnu.


Således på strandtur, både til Satun dive resort, og Lipe Beach resort – begge på sunrise Beach, og nogle absolut skønne steder, hvis man skulle mod Koh Lipe engang.

Vi skal helt sikkert til Lipe igen, og helt sikkert booke noget på denne strand – så smukt og lækkert!

Inden vi smuttede igen, fandt Nohr en ven og et par beundrere ved Satun Dive :)) en sød thailandsk dreng på 4-5 år og hans mor og co..


Nohr og han havde en fest med en plastikkylling :))) de kastede den frem og tilbage, og Nohr klukgrinede som aldrig før, hvilket udløste endnu flere smil, grin, hoveder på skrå og aende hænder på Nohrs lyse hud.

Onsdag den 15. februar

Mændene tog på fisketur, denne gang for real 😉 …og imens var Nohr vitterligt en kranky frø HELE dagen. Han ville overhovedet ikke overgive sig til lur, kun køre i klapvogn i oprejst tilstand – kun køre med sin bil i området omkring hotellets restaurant – ikke lige noget, jeg magtede i den varme.


Efter pause i aircon med brandmand sam, måtte jeg dog overgive mig til frøens cravings – der var således ikke et hotelområdet, han ikke fik forceret med sin firhjulede ven 🙈 et stk. beskidt barfodet barn med sin firhjulede, og en mor der trængte til at sidde et behageligt sted 😂


Det var typisk, det lige var den dag, mændene var ude at fiske, hvor Nohr kun sov 30 min hele dagen (med dertil hørende mood swings 🙈🙊😝).

Men altså, alt gik jo alligevel, når man så, hvordan bil-rulleriet rundt på hele hotelområdet bare behagede den lille, svedige fyr med sidefrits, topmave og bare fusser 💙

Aftenen stod på fodmassage og pedicure til undertegnede – absolut værdigt trængende 😄

Torsdag den 16. februar:

Tidligt op, morgenmad, og dernæst pakke og afsted ned ad stranden mod immigration Office – ud af Thailand, og ind i Malaysia krævede lige en masse venten og papirnusseri.

Nohr blev rullet til lur under vores venten, og vi slappede alle af i skyggen under et træ.

Længere henne sad en dreng og tog imod toiletpenge og uddelte nøje afmålte papirlapper fra en toiletrulle 😄

Per fik lyst til at give ham nogle af de sidste baht, vi havde, da vi alligevel ikke skulle have mere inden rejsen mod Langkawi/Malaysia, og ikke kunne bruge dem dér.

Da Per gik hen og rakte drengen 500 baht, skulle han til at give en masse penge retur til Per – Per måtte da lige forklare en ekstra gang (og en ekstra gang igen), at de var til drengen og ikke toiletkassen – aldrig havde vi da set SÅ glad et ansigt :)) da Per gik tilbage mod os andre under træet, kunne man stadig se drengens hvide, brede smil efter Per 🙂

Da vi ENDELIG, med en times forsinkelse, sejlede mod Langkawi, var det på gigantiske bølger!


Det resulterede i, at Nohr vel nærmest faldt akut i søvn i min favn med både iPad, kanin, bil og skovl – ja, der var lidt at holde styr på.

Anton lagde sig også til at sove – kun så han ikke skulle forholde sig til den vanvittige søgang, for de bølger var virkelig ikke små!

Da vi ankom nogle timer senere, stod vores chauffør klar, og vi var på det lækre Berjaya Hotel, før vi kunne blinke med øjnene.

Pool, afslapning og ædelse resten af dagen.

Fredag den 17. februar:

Denne dag var med shopping i et par shopping malls – de var dog ikke så store, og kun halvt fyldt op med butikker. Vi fik dog alligevel købt en del til ingen penge, så måske meget godt, der ikke var så stort et udbud 😄


Vi nød poolen både før og efter shopping – dette var den sidste HELE dag… hvor blev ugerne lige af?

Efter aftensmaden sad vi på den skønne balkon til vores bungalow – som man skulle huske at låse ud til, når man gik ind igen… ellers kunne aberne åbne skydedøren, og sikken en fest man så kunne have 🙈🙈🙈 derfor skulle man heller ikke efterlade noget som helst på bordet på balkonen.

Anton var i øvrigt ved at træde i en slange, og den første dag ved siden af hans hytte, sad en varanlignende øgle og gloede… lidt mere eksotisk end de foregående øer 🙈

Lørdag den 18. februar:

Idag skulle vi prøve Langkawi Cable Car – gisp! Prøv lige at Google dét 😱


Per og Anton ville prøve det, og jeg blev lokket med – for Nohr skulle hvert falde ikke afsted uden mig 🙈 ikke at de ikke kunne passe på ham deroppe – men tanken om ikke at vide, hvad der ventede dem deroppe med mig nede på jorden – nej, så hellere falde ned sammen med dem 🙊🙊🙊


Det var en sindssyg tur!! Smuk smuk smuk, og rimelig rolig. Der var bare vanvittig højt op, og man blev bare ved og ved og ved med at stige op ad bjergsiden – og det blæste altså temmelig meget deroppe, hvilket resulterede i en uønsket og utilregnelig gyngetur i det lille skur af en 6personers skilift (nogle af dem med glas i bunden 😱).

Nu har vi prøvet dét, og jeg behøves så absolut ikke gentage den succes 😄

Om aftenen skulle vi afsted mod Langkawi lufthavn.

Chaufføren som havde taget imod os, da vi ankom til Langkawi, skulle køre os i lufthavnen – og han havde taget sin kone med, stylet med fin kjole, fin håndtaske, opsat hår og det hele.

Da Nohr snakkede, kunne man se hendes smil, selvom man sad bag hende, fordi det strakte sig helt om i nakken på hende :)) hun var helt sikkert taget med, fordi chaufføren havde nævnt vores lyse Nohr for hende :))

En ualmindelig lang flyvetur ventede os – sjovt nok altid længere, når man skal hjem igen. 

Nohr klarede det atter flot. Han ville dog kun sidde hos mig, skippede luren på det sidste fly, og hoppede istedet rundt på mig nonstop 🙄 lidt lange 6 timer dér for moren, vil jeg sige – men hatten af for Nohr, trods alt! Sikken en rejsebuddy! Så sej til at flyve, og han nød at se alle de store “diiiiiner” (flyvemaskiner) i lufthavnene inden afgang – det var lykken!

Da vi landede i Kbh søndag den 19. februar ved middagstid, fik Nohr allerede sagt adskillige gange ud til bilen “doldt”, selvom han var pakket godt ind i adskillige lag uld, strik og dyne (og kulden blev også nævnt de mange efterfølgende dage)… jo, selvom han havde kampsvedt sit fjæs i laser hver eneste dag, tror jeg bestemt, at han havde nydt varmen, vandet og omgivelserne… nu var det bare koldt koldt koldt 🙈

Vi havde endelig fået presset al bagagen i vores lille potte på fire hjul (tømte den 5. og sidst tilstødende kuffert udover resten af bagage, sæder og bentøj), ooog så ville bilen ikke rykke sig ud af flækken!

Jeg havde netop tænkt, at det lige kunne passe, den ikke ville starte – det ville den såmænd godt – den ville bare ikke rykke sig ud af stedet… håndbremsen var rustet fast 🙄😳 efter opkaldet til min far, mit evige auto-orakel, fik vi dog endelig bilen vristet fri fra stedet med et par tricks 🙂

Nohr sov hele vejen hjem fra Kbh. til Aarhus, var lige vågen i halvanden times tid derhjemme, indtil han drattede omkuld og sov hele natten – jeps, nærmest momentant omvendt til dansk tid igen, ligeså nemt som da han skulle omstille sig til Thailandsk tid… 12 timer i fly og 20 timer på farten nulstiller vidst alt hos de små mennesker 💙

Jeg har efterfølgende kigget billeder og videoklip igennem tusinde gange, og vi har drømt os tilbage mindst lige så mange gange…

Sådan en tur skal helt sikkert gentages, Thailand er bestemt ikke langt væk, selvom man rejser med børn 👌🏻💙


Vi kiggede videoklippene igennem med Nohr igår aftes – han var helt betaget, væk, sad bare og hvilede hovedet drømmende i hænderne, imens han indtog de eksotiske filmklip – “mere mere mere!”, hvergang en film endte… jo, han er bestemt også klar til næste thailandstur 😉

Men indtil da må vi nyde minderne, billederne og filmklippene 💙

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: