Thailand, part 🌴🌴🌴🌴

Fredag den 10. februar

Nohr vågnede jo vanligt med det største smil og den største lyst til bare at starte dagen – og så bliver det jo ikke meget bedre!!

Nohr og Per startede dagen ud med at udpege og snakke om alle de forbigående/flyvende/kravlende dyr ude på verandaen – med stor falset og fornøjelse :))

Det var idag, at Nohr fik dét legetøj på turen, han tilsyneladende blev allermest glad for – først den store blå politibil med store hjul, som vi fangede om formiddagen.

Og efter strandtur til Sunrise Beach, og endnu en omgang shopping/oseri på walking street om eftermiddagen, endte vi ved samme legetøjsforhandler som om morgenen – og jeg gav Nohr det helt frie valg, hvad han helst ville have af bilerne.

Det blev en army truck i samme genre som tidligere, med store hjul – og Nohr knugede den til sig med det samme!

Den skulle med overalt, og blev ret hurtigt en del af familien 😂 med til bords, i vandet, på shopping, til lur, osv… ingen steder uden den! På resten af turen var den desuden dét absolut første, han nævnte, når han vågnede om morgenen “æææh biiiiiil” :))

Når man passerer samme butik flere gange, og køber noget til mindsteøglen noget nær hver gang  – fordi han har kastet kærligheden på et eller andet med fire hjul – så må indehaverne efterhånden have rystet på hovedet 🙈 Per var sikker på, at de var en smule forargede inderst inde, selvom de smilede over hele femøren… men hey – vi var på ferie, en kæmpe bil til 400 kr derhjemme, kostede 40 kr her – så selvfølgelig skulle Nohr have dem – den fryd i hans ansigt var alle håndørerne værd x 10…

Hjemme i bungalowen havde han nu to store biler, som skulle manøvres rundt, og dét helst på samme tid 😂✌🏻

Vi tog sidst på dagen til Sunset Beach for at se solnedgangen med 1000 andre og en helvedes masse myg 😬 (og bilen!)


Vi troede, at stranden var lidt ligesom de andre – med spisesteder, hoteller, lækkert sand osv… men stranden lå temmelig afsides, nedad en jordet sti med 7000 rødder henover.

Der var kun ét spisested, ingen hoteller, en flok telte, og sandbunden var mikro små sten, som var pisse irriterende at gå i 😂

Vi fik bestilt noget brød og omelet, som var noget nær det eneste valg – for vi kunne ikke nå nogen andre steder hen, førend Nohrs strikse madur ville ringe 🙈

Vi nød en mojito, imens Nohr åd maden med velbehag, og da solen var gået ned, susede vi ind til Walking street og fandt lidt mere at spise, til os alle – så kunne Nohr spise mere eller lade være 😉
Samme aften fik jeg fodmassage igen – denne gang af en sindssyg thai – blå mærker og ømme stænger, siger jeg bare! Hold kæft, hun tog da fat!

Hun kurerede i den grad min hang til fodmassage over de næste par dage, og jeg havde vitterligt blå mærker efter hendes tortur 😂

Alle de gange vi har været i Thailand, og alle de MANGE gange jeg har fået fodmassage – har jeg altid valgt nogle forskellige steder hvergang – ikke to masserer ens, og det er absolut skønt – men nogle gange render man altså ind i en fesen massage, eller som her én der masserer både blodkar og knogler halvt i stykker 😆🙈

Lørdag den 11. februar

Velfærdsdag som alle de andre ✌🏻 bare en cocktail af alt det gode på én dag (undtagen fodmassagen, som jeg overhovedet ikke cravede efter).

Afsted til den lækre kaffebar efter endt morgengrød og morgenbuffet – den balje iskaffe man kunne få her, var bare GOD og vanedannende!

Derefter afsted til sunrise Beach for at bade, æde, hygge, sole, æde, bade… Anton hoppede i en havkajak 🙂


Nohr gik dog helt i hundene igen – blev akut træt, fordi tiden bare gik ved vandkanten og alt var spændende – og varmen tog da pludselig røven på ham, og han havde svært ved at overgive sig til søvnen… en vedholdende rulletur hjalp endelig, og han drattede omkuld, blev placeret i skyggen og med den skønne havbrise lige ind i kareten… det var nok alligevel til dato turens bedste lur og det bedste sted at hale den ind 👌🏻✌🏻🙌🏻


Imens han boblede, fik jeg rigtig læst krimi i solen, og Per gik lidt omkring, slappede af, tog smukke billeder, og hentede et par drinks – efter en halv mojito (måtte levne resten, og jeg ELSKER mojito!), bestilte jeg Virgin pina colada – sindssyge drinks jo! De forstod slet ikke konceptet “mersalg” – man kunne ikke drikke mere efter én drink, så meget sprut hældte de i 😱
Men med Virgin drinks, kunne frøbassen jo også smage – han skal jo gerne have det samme, og helst vores 😉

Søndag den 12. februar

Denne dag startede som dagen igår – gigantisk iskaffe, og hen til sunrise Beach for at bade.


Nohr var noget mere “afbalanceret” idag  😆 -han havde nemlig sovet en god formiddagslur midt i al larmen ved kaffebaren – imens vi indtog den nødvendige koffein 🙂

Han havde på denne tur efterhånden lært at sove ret mange mærkelige steder, og i temmelig meget larm – det måtte da unægteligt komme os til gode derhjemme 😄 ??

Nohr havde en fest på Sunrise Beach. Badede, grinede, løb, gravede, legede, spiste, drak…

Også her charmede han sig ind på medturisterne :))


Om eftermiddagen susede vi ind til walking street for at finde en biks, der solgte opvaskebaljer – Nohr havde nemlig på denne tur HADET at komme i bad, noget han elsker derhjemme (ofte har han plaget 10 gange dagligt om et bad – også EFTER badet 😂)

Der var kun brusere her, ingen badekar eller baljer, og humøret dalede altså drastisk under de slatne vandstråler (I can relate!)

Vi fandt en grøn balje, han lige kunne skrue frøballerne ned i – så kunne han plaske i den på verandaen, forhåbentlig med lidt større succes!

På vejen hjem til hotellet stoppede vi forbi en is-biks.

Sveden rendte ned ad frøens hoved i kaskader, og han havde virkelig brug for noget væske og energi.

Den søde ekspedient fandt en hyggelig plads til os bagerst i butikken, tændte en ventilator foran ham, og så lappede Nohr ellers is indenbords.

Hun serverede ham vand i fire små sølvbægre – hvilket åbenbart var vældig indbydende, for han satte en ære i at tømme de glinsende bægre, én efter én, og bad om mere, mere og mere 😄 


Efter et lækkert frø-spa i den grønne balje på verandaen, og aftensmad på stranden (inkl. bilen), var det Pers tur til en omgang fodpleje.

De trængte til en meget kærlig omgang afhøvling – en omgang han endte med at betale 100 baht ekstra for efter behandlingen 😂 “no no noooo – Elephant … Two years ago at least!” var kommentarerne han fik. 

Alle de ansatte var henne at kigge, og hun viste efterfølgende bakken med død hud frem til de øvrige ansatte 😂

Per fik desuden af vide, at han måtte komme igen om nogle dage – de kunne ikke tage det hele på én gang – seriøse trædepuder han havde bragt med sig til Thailand 😂👌🏻 men hun havde ret – det var nemlig lige præcis to år siden, han havde fået tildelt lidt opmærksomhed syd for anklerne – da vi var i Bangkok og efterfølgende Burma i 2015 😉

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: