Thailand, part 🌴🌴🌴

Tirsdag den 7. februar

Idag skulle vi afsted til Koh Kradan, planlagt for nogle dage siden.

Nohr havde dog liiiige fået det forkerte ben ud af sengen, og var allerede helt ved siden af selv ved morgenbordet, fordi der var så ulideligt varmt – så han nægtede jo atter al indtag.

Jeg sendte derfor Per og Anton afsted, og blev hjemme ved Nohr – rullede ham til lur rundt om dobbeltsengen i hytten med air-con. Det krævede vel 30-50 omgange, men så faldt han til gengæld i søvn med et brag og sov i knap 2 timer.

Da han vågnede, var han helt sig selv igen, glad, tilpas og klar på mad og masser af drikke 🙏🏻

Vi tog dernæst hen i poolen, og efter en times tid kom Anton og Per hjem for at samle Nohr og jeg op – og ud til samme ø igen 😂👌🏻 nu var Nohr nemlig frisk og klar – og Per sagde, at jeg bare MÅTTE opleve det smukke sted.

Og smukt var det👌🏻

Nohr nød turen, snakkede helt vildt om alt, han så på sin vej…. gravede i sand på Koh Kradarn, og gyngede på flere gynger :))
Vi fik noget nær den stærkeste grønne karrysuppe, jeg nogensinde har fået – og dem har jeg efterhånden fået en del af 🙈
Nohr spiste pasta penne i ble og bar mavse, og havde tomatsovs på både hænder, mavse og ben 😂✌🏻

På hjemturen sov Nohr i mine arme, som var han min helt lille baby igen – åååh hvor jeg nød det!! Og det tror jeg også, at han gjorde :))


Da vi atter var hjemme i vores bungalow, satte vi Nohr ovenpå et håndklæde i dobbeltsengen, og så fik han lov at snaske i en hel bakke med udskåret mango og vandmelon – åååh, han havde en fest!!! Det rendte med frugtsaft ned af hans dejlige, bare mavse, ned på bleen og ned ad armene – han var orange rundt om hele munden, på maven og under armene – og yderst veltilpas!

Aftensmaden var atter blandt de lokale – Nohr løb rundt på deres trægulv, og havde en fest! Han havde som de mange andre gange svært ved at sidde stille både før, under og efter aftensmaden – faktisk var det allerbedste, når spisestederne var på eller ved stranden, så han kunne grave lige ved siden af – skete heldigvis også nogle gange… og ellers måtte vi trække Brandmand Sam kortet 🙈

Onsdag den 8. februar

Sidste hele dag på Koh Mook.

Mændene susede på tidlig bådtur – det var noget med en undervandsgrotte, flagermus og et skjult aflukke for enden af grotten 😄✌🏻

Imens nød Nohr og jeg en stille morgen – Per listede ud af døren 06.40 – men der gik nu ikke mere end 7 hele minutter, før Nohr stak sit lækre hoved op af tremmekassen, op i myggenettet og sagde “HEJ” med sit vanlige glade frøfjæs :))) så kan man jo ikke andet end bare blive glad og frisk, stå op, og glæde sig til en ny dag med dette vidunderlige, lille livsglade menneske 💙
…han er så glad som dagen er lang, men men den glæde han vågner med om morgenen, er helt udover det sædvanlige.

At være på sådan en tur, rykke knap 3 uger ud af kalenderen, og bare få lov at nyde, se, og opleve al den udvikling vores lille mand går igennem – det er det mest fantastiske – tiden stod pludselig stille, og vi fik så mange ting med, som weekenderne derhjemme knap kan nå at give… man får virkelig at føle, hvad man går glip af, når de er i institution i hverdagen.

Det vidste jeg jo, så jeg sugede bare til mig lige fra første feriedag, og nød til fulde at være sammen med mit lille menneske.

…han fik sin vanlige grød (han får jo havregrød hver morgen derhjemme, så vi havde i den anledning taget noget havre- og fuldkornsgrød med, der kun krævede kogt vand på værelserne… når han vågner, skal maden nemlig helst falde 2 minutter før han slår øjnene op 😂 så vi ville aldrig nå morgenbuffeten – og den har han heller ikke været synderligt begejstret for.

Nej, når han lige er spist af med Sempers udvalg (i mangel af rigtig havregrød på turen), så starter hans dag altså bedst 🙏🏻 man er vel vanedyr ;))

…og så kan han nippe det, han vil fra buffeten som sådan en slags second cereal;)) …pandekager, brød, omelet, frugt…

Nohr og jeg susede ned på stranden lige foran vores bungalow – sådan en lille hyggelig morgentur, hvor temperaturen endnu ikke var på sit højeste – og byggede sandslotte…

…han havde jo allerede ytret ønske om “bad” flere gange (strand, vand, pool, whatever comes with water…), så jeg tænkte, at det var et oplagt og hyggeligt tidsfordriv, indtil mændene kom hjem – og det gjorde de egentlig hurtigt igen, kun efter et par timer.


Vi tog derefter allesammen hen til vores dejlige lille kaffebar, med stole og borde i sandet, så Nohr bare kunne muntre sig med spand og skovl om anklerne på os :))

Det var også denne morgen i lokalområdet, at Per fik købt en “fiskekugle”, endnu noget maritimt habengut til vores have – for det emmer Åbyhøj jo af 😂✌🏻

Det blev dog til noget “omvendt prut” / 100 baht vs 50 – fiskeren ville nemlig slet ik tage imod de 100 baht, som Per tilbød… istedet grinede han uden at kunne udtale et ord engelsk – han blev bare så glad!!

Imens vi sad og nød kaffe, iste og mere kaffe, kunne Per fortælle, at han havde været vidne til, hvordan de skiftede ble på de små her i Thailand :))

Det var af med bletøjet, og den helt store mølleskyller fra vaskebaljen – for dernæst at blive sovset ind i en tyk sky af babypudder 🙈

Det er sikkert en vældig fin måde at passe på de varme blenumser et sted som her 🙂

Nohr havde (og har) heldigvis ingen problemer med rød hud – og så fik han også ad flere omgange lige lov til at rende med rumpen bar hjemme i vores bungalow, hvilket han virkelig nød!

Det skal så også lige siges, at vi seriøst skal have gang i pottetræningen her efter Thailand – han er SÅ klar!

Han sjattissede overalt, så snart han fiksin ble af 😄 den første gang nåede han at tisse tre forskellige steder på under 5 minutter 😂😂”mig bildt!” (spildt)

Derfra kunne han godt se det sjove i det, grinede helt vildt – og kunne slet ikke være i sig selv af ren begejstring.

Han fandt efterfølgende et nyt sted og pressede helt vildt for at få flere dråber ud, hvorpå han udbrød “dittar bast” (sidder fast – fordi han ikke kunne klemme mere ud 😂).

Resten af dagen gik med aktiv nedkøling i poolen og efterfølgende en “sidst på dagen”- strandtur inden aftensmad 🙂



Torsdag den 9. februar 

Idag var rejsedag til Koh Lipe. Per pakkede stort set det hele, imens Nohr sad limet til mig – det havde han lige brug for, sagde “daaarmmer” (krammer) hele tiden – jeg kunne ingen steder gå eller gøre… så vi hyggede med knusere og Brandmand Sam, indtil Per var færdig, og han så kunne tage Nohr med hen at købe frugt til sejlturen – og først dér kunne jeg pakke mine og Nohrs ting 🙈


Vi ræsede med scootere med sidevogn ud til molen, hvor vi ventede på vores speedbåd med afgang 11.20 – den kom 11.35, og først dér kunne alle os turister og al vores lort læsses 😄 således en god time forsinket, same same, og sikker hvergang 😆

Nohr var sejlende træt, så der gik ikke mere end 10 bølger fra kajen, og så snorksov han i mine arme igen – og sådan lå han i over 1 time, og over halvdelen af sejlturen, imens en midaldrende turist kiggede med et ømt smil på min frø gentagende gange 💙

Den anden halvdel af sejlturen sad han fortsat på mig, morsygen var/er jo total 😄✌🏻 jeg NYDER dog nærheden!! Men altså, taxaballerne var virkelig snart fuldendte, sådan som han havde sovet på mig, og siddet på mig.

Vi ankom til Bundhaya resort først på eftermiddagen, og checkede ind til seaview 💙

Vi røg direkte i poolen, og Nohr nød det 🙏🏻 derefter var det en tur til sunrise beach, hvor Nohr fik et lille bledyp og en våd t-shirt…


Der var så smukt, og Nohr stornød strand, vand, sand og at den buldrende varme sol var væk :)))

Dagen blev sluttet af med fodmassage til mig – ikke det værste jo ;))

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: