Thailand, part 🌴🌴🌴🌴

Fredag den 10. februar

Nohr vågnede jo vanligt med det største smil og den største lyst til bare at starte dagen – og så bliver det jo ikke meget bedre!!

Nohr og Per startede dagen ud med at udpege og snakke om alle de forbigående/flyvende/kravlende dyr ude på verandaen – med stor falset og fornøjelse :))

Det var idag, at Nohr fik dét legetøj på turen, han tilsyneladende blev allermest glad for – først den store blå politibil med store hjul, som vi fangede om formiddagen.

Og efter strandtur til Sunrise Beach, og endnu en omgang shopping/oseri på walking street om eftermiddagen, endte vi ved samme legetøjsforhandler som om morgenen – og jeg gav Nohr det helt frie valg, hvad han helst ville have af bilerne.

Det blev en army truck i samme genre som tidligere, med store hjul – og Nohr knugede den til sig med det samme!

Den skulle med overalt, og blev ret hurtigt en del af familien 😂 med til bords, i vandet, på shopping, til lur, osv… ingen steder uden den! På resten af turen var den desuden dét absolut første, han nævnte, når han vågnede om morgenen “æææh biiiiiil” :))

Når man passerer samme butik flere gange, og køber noget til mindsteøglen noget nær hver gang  – fordi han har kastet kærligheden på et eller andet med fire hjul – så må indehaverne efterhånden have rystet på hovedet 🙈 Per var sikker på, at de var en smule forargede inderst inde, selvom de smilede over hele femøren… men hey – vi var på ferie, en kæmpe bil til 400 kr derhjemme, kostede 40 kr her – så selvfølgelig skulle Nohr have dem – den fryd i hans ansigt var alle håndørerne værd x 10…

Hjemme i bungalowen havde han nu to store biler, som skulle manøvres rundt, og dét helst på samme tid 😂✌🏻

Vi tog sidst på dagen til Sunset Beach for at se solnedgangen med 1000 andre og en helvedes masse myg 😬 (og bilen!)


Vi troede, at stranden var lidt ligesom de andre – med spisesteder, hoteller, lækkert sand osv… men stranden lå temmelig afsides, nedad en jordet sti med 7000 rødder henover.

Der var kun ét spisested, ingen hoteller, en flok telte, og sandbunden var mikro små sten, som var pisse irriterende at gå i 😂

Vi fik bestilt noget brød og omelet, som var noget nær det eneste valg – for vi kunne ikke nå nogen andre steder hen, førend Nohrs strikse madur ville ringe 🙈

Vi nød en mojito, imens Nohr åd maden med velbehag, og da solen var gået ned, susede vi ind til Walking street og fandt lidt mere at spise, til os alle – så kunne Nohr spise mere eller lade være 😉
Samme aften fik jeg fodmassage igen – denne gang af en sindssyg thai – blå mærker og ømme stænger, siger jeg bare! Hold kæft, hun tog da fat!

Hun kurerede i den grad min hang til fodmassage over de næste par dage, og jeg havde vitterligt blå mærker efter hendes tortur 😂

Alle de gange vi har været i Thailand, og alle de MANGE gange jeg har fået fodmassage – har jeg altid valgt nogle forskellige steder hvergang – ikke to masserer ens, og det er absolut skønt – men nogle gange render man altså ind i en fesen massage, eller som her én der masserer både blodkar og knogler halvt i stykker 😆🙈

Lørdag den 11. februar

Velfærdsdag som alle de andre ✌🏻 bare en cocktail af alt det gode på én dag (undtagen fodmassagen, som jeg overhovedet ikke cravede efter).

Afsted til den lækre kaffebar efter endt morgengrød og morgenbuffet – den balje iskaffe man kunne få her, var bare GOD og vanedannende!

Derefter afsted til sunrise Beach for at bade, æde, hygge, sole, æde, bade… Anton hoppede i en havkajak 🙂


Nohr gik dog helt i hundene igen – blev akut træt, fordi tiden bare gik ved vandkanten og alt var spændende – og varmen tog da pludselig røven på ham, og han havde svært ved at overgive sig til søvnen… en vedholdende rulletur hjalp endelig, og han drattede omkuld, blev placeret i skyggen og med den skønne havbrise lige ind i kareten… det var nok alligevel til dato turens bedste lur og det bedste sted at hale den ind 👌🏻✌🏻🙌🏻


Imens han boblede, fik jeg rigtig læst krimi i solen, og Per gik lidt omkring, slappede af, tog smukke billeder, og hentede et par drinks – efter en halv mojito (måtte levne resten, og jeg ELSKER mojito!), bestilte jeg Virgin pina colada – sindssyge drinks jo! De forstod slet ikke konceptet “mersalg” – man kunne ikke drikke mere efter én drink, så meget sprut hældte de i 😱
Men med Virgin drinks, kunne frøbassen jo også smage – han skal jo gerne have det samme, og helst vores 😉

Søndag den 12. februar

Denne dag startede som dagen igår – gigantisk iskaffe, og hen til sunrise Beach for at bade.


Nohr var noget mere “afbalanceret” idag  😆 -han havde nemlig sovet en god formiddagslur midt i al larmen ved kaffebaren – imens vi indtog den nødvendige koffein 🙂

Han havde på denne tur efterhånden lært at sove ret mange mærkelige steder, og i temmelig meget larm – det måtte da unægteligt komme os til gode derhjemme 😄 ??

Nohr havde en fest på Sunrise Beach. Badede, grinede, løb, gravede, legede, spiste, drak…

Også her charmede han sig ind på medturisterne :))


Om eftermiddagen susede vi ind til walking street for at finde en biks, der solgte opvaskebaljer – Nohr havde nemlig på denne tur HADET at komme i bad, noget han elsker derhjemme (ofte har han plaget 10 gange dagligt om et bad – også EFTER badet 😂)

Der var kun brusere her, ingen badekar eller baljer, og humøret dalede altså drastisk under de slatne vandstråler (I can relate!)

Vi fandt en grøn balje, han lige kunne skrue frøballerne ned i – så kunne han plaske i den på verandaen, forhåbentlig med lidt større succes!

På vejen hjem til hotellet stoppede vi forbi en is-biks.

Sveden rendte ned ad frøens hoved i kaskader, og han havde virkelig brug for noget væske og energi.

Den søde ekspedient fandt en hyggelig plads til os bagerst i butikken, tændte en ventilator foran ham, og så lappede Nohr ellers is indenbords.

Hun serverede ham vand i fire små sølvbægre – hvilket åbenbart var vældig indbydende, for han satte en ære i at tømme de glinsende bægre, én efter én, og bad om mere, mere og mere 😄 


Efter et lækkert frø-spa i den grønne balje på verandaen, og aftensmad på stranden (inkl. bilen), var det Pers tur til en omgang fodpleje.

De trængte til en meget kærlig omgang afhøvling – en omgang han endte med at betale 100 baht ekstra for efter behandlingen 😂 “no no noooo – Elephant … Two years ago at least!” var kommentarerne han fik. 

Alle de ansatte var henne at kigge, og hun viste efterfølgende bakken med død hud frem til de øvrige ansatte 😂

Per fik desuden af vide, at han måtte komme igen om nogle dage – de kunne ikke tage det hele på én gang – seriøse trædepuder han havde bragt med sig til Thailand 😂👌🏻 men hun havde ret – det var nemlig lige præcis to år siden, han havde fået tildelt lidt opmærksomhed syd for anklerne – da vi var i Bangkok og efterfølgende Burma i 2015 😉

Thailand, part 🌴🌴🌴

Tirsdag den 7. februar

Idag skulle vi afsted til Koh Kradan, planlagt for nogle dage siden.

Nohr havde dog liiiige fået det forkerte ben ud af sengen, og var allerede helt ved siden af selv ved morgenbordet, fordi der var så ulideligt varmt – så han nægtede jo atter al indtag.

Jeg sendte derfor Per og Anton afsted, og blev hjemme ved Nohr – rullede ham til lur rundt om dobbeltsengen i hytten med air-con. Det krævede vel 30-50 omgange, men så faldt han til gengæld i søvn med et brag og sov i knap 2 timer.

Da han vågnede, var han helt sig selv igen, glad, tilpas og klar på mad og masser af drikke 🙏🏻

Vi tog dernæst hen i poolen, og efter en times tid kom Anton og Per hjem for at samle Nohr og jeg op – og ud til samme ø igen 😂👌🏻 nu var Nohr nemlig frisk og klar – og Per sagde, at jeg bare MÅTTE opleve det smukke sted.

Og smukt var det👌🏻

Nohr nød turen, snakkede helt vildt om alt, han så på sin vej…. gravede i sand på Koh Kradarn, og gyngede på flere gynger :))
Vi fik noget nær den stærkeste grønne karrysuppe, jeg nogensinde har fået – og dem har jeg efterhånden fået en del af 🙈
Nohr spiste pasta penne i ble og bar mavse, og havde tomatsovs på både hænder, mavse og ben 😂✌🏻

På hjemturen sov Nohr i mine arme, som var han min helt lille baby igen – åååh hvor jeg nød det!! Og det tror jeg også, at han gjorde :))


Da vi atter var hjemme i vores bungalow, satte vi Nohr ovenpå et håndklæde i dobbeltsengen, og så fik han lov at snaske i en hel bakke med udskåret mango og vandmelon – åååh, han havde en fest!!! Det rendte med frugtsaft ned af hans dejlige, bare mavse, ned på bleen og ned ad armene – han var orange rundt om hele munden, på maven og under armene – og yderst veltilpas!

Aftensmaden var atter blandt de lokale – Nohr løb rundt på deres trægulv, og havde en fest! Han havde som de mange andre gange svært ved at sidde stille både før, under og efter aftensmaden – faktisk var det allerbedste, når spisestederne var på eller ved stranden, så han kunne grave lige ved siden af – skete heldigvis også nogle gange… og ellers måtte vi trække Brandmand Sam kortet 🙈

Onsdag den 8. februar

Sidste hele dag på Koh Mook.

Mændene susede på tidlig bådtur – det var noget med en undervandsgrotte, flagermus og et skjult aflukke for enden af grotten 😄✌🏻

Imens nød Nohr og jeg en stille morgen – Per listede ud af døren 06.40 – men der gik nu ikke mere end 7 hele minutter, før Nohr stak sit lækre hoved op af tremmekassen, op i myggenettet og sagde “HEJ” med sit vanlige glade frøfjæs :))) så kan man jo ikke andet end bare blive glad og frisk, stå op, og glæde sig til en ny dag med dette vidunderlige, lille livsglade menneske 💙
…han er så glad som dagen er lang, men men den glæde han vågner med om morgenen, er helt udover det sædvanlige.

At være på sådan en tur, rykke knap 3 uger ud af kalenderen, og bare få lov at nyde, se, og opleve al den udvikling vores lille mand går igennem – det er det mest fantastiske – tiden stod pludselig stille, og vi fik så mange ting med, som weekenderne derhjemme knap kan nå at give… man får virkelig at føle, hvad man går glip af, når de er i institution i hverdagen.

Det vidste jeg jo, så jeg sugede bare til mig lige fra første feriedag, og nød til fulde at være sammen med mit lille menneske.

…han fik sin vanlige grød (han får jo havregrød hver morgen derhjemme, så vi havde i den anledning taget noget havre- og fuldkornsgrød med, der kun krævede kogt vand på værelserne… når han vågner, skal maden nemlig helst falde 2 minutter før han slår øjnene op 😂 så vi ville aldrig nå morgenbuffeten – og den har han heller ikke været synderligt begejstret for.

Nej, når han lige er spist af med Sempers udvalg (i mangel af rigtig havregrød på turen), så starter hans dag altså bedst 🙏🏻 man er vel vanedyr ;))

…og så kan han nippe det, han vil fra buffeten som sådan en slags second cereal;)) …pandekager, brød, omelet, frugt…

Nohr og jeg susede ned på stranden lige foran vores bungalow – sådan en lille hyggelig morgentur, hvor temperaturen endnu ikke var på sit højeste – og byggede sandslotte…

…han havde jo allerede ytret ønske om “bad” flere gange (strand, vand, pool, whatever comes with water…), så jeg tænkte, at det var et oplagt og hyggeligt tidsfordriv, indtil mændene kom hjem – og det gjorde de egentlig hurtigt igen, kun efter et par timer.


Vi tog derefter allesammen hen til vores dejlige lille kaffebar, med stole og borde i sandet, så Nohr bare kunne muntre sig med spand og skovl om anklerne på os :))

Det var også denne morgen i lokalområdet, at Per fik købt en “fiskekugle”, endnu noget maritimt habengut til vores have – for det emmer Åbyhøj jo af 😂✌🏻

Det blev dog til noget “omvendt prut” / 100 baht vs 50 – fiskeren ville nemlig slet ik tage imod de 100 baht, som Per tilbød… istedet grinede han uden at kunne udtale et ord engelsk – han blev bare så glad!!

Imens vi sad og nød kaffe, iste og mere kaffe, kunne Per fortælle, at han havde været vidne til, hvordan de skiftede ble på de små her i Thailand :))

Det var af med bletøjet, og den helt store mølleskyller fra vaskebaljen – for dernæst at blive sovset ind i en tyk sky af babypudder 🙈

Det er sikkert en vældig fin måde at passe på de varme blenumser et sted som her 🙂

Nohr havde (og har) heldigvis ingen problemer med rød hud – og så fik han også ad flere omgange lige lov til at rende med rumpen bar hjemme i vores bungalow, hvilket han virkelig nød!

Det skal så også lige siges, at vi seriøst skal have gang i pottetræningen her efter Thailand – han er SÅ klar!

Han sjattissede overalt, så snart han fiksin ble af 😄 den første gang nåede han at tisse tre forskellige steder på under 5 minutter 😂😂”mig bildt!” (spildt)

Derfra kunne han godt se det sjove i det, grinede helt vildt – og kunne slet ikke være i sig selv af ren begejstring.

Han fandt efterfølgende et nyt sted og pressede helt vildt for at få flere dråber ud, hvorpå han udbrød “dittar bast” (sidder fast – fordi han ikke kunne klemme mere ud 😂).

Resten af dagen gik med aktiv nedkøling i poolen og efterfølgende en “sidst på dagen”- strandtur inden aftensmad 🙂



Torsdag den 9. februar 

Idag var rejsedag til Koh Lipe. Per pakkede stort set det hele, imens Nohr sad limet til mig – det havde han lige brug for, sagde “daaarmmer” (krammer) hele tiden – jeg kunne ingen steder gå eller gøre… så vi hyggede med knusere og Brandmand Sam, indtil Per var færdig, og han så kunne tage Nohr med hen at købe frugt til sejlturen – og først dér kunne jeg pakke mine og Nohrs ting 🙈


Vi ræsede med scootere med sidevogn ud til molen, hvor vi ventede på vores speedbåd med afgang 11.20 – den kom 11.35, og først dér kunne alle os turister og al vores lort læsses 😄 således en god time forsinket, same same, og sikker hvergang 😆

Nohr var sejlende træt, så der gik ikke mere end 10 bølger fra kajen, og så snorksov han i mine arme igen – og sådan lå han i over 1 time, og over halvdelen af sejlturen, imens en midaldrende turist kiggede med et ømt smil på min frø gentagende gange 💙

Den anden halvdel af sejlturen sad han fortsat på mig, morsygen var/er jo total 😄✌🏻 jeg NYDER dog nærheden!! Men altså, taxaballerne var virkelig snart fuldendte, sådan som han havde sovet på mig, og siddet på mig.

Vi ankom til Bundhaya resort først på eftermiddagen, og checkede ind til seaview 💙

Vi røg direkte i poolen, og Nohr nød det 🙏🏻 derefter var det en tur til sunrise beach, hvor Nohr fik et lille bledyp og en våd t-shirt…


Der var så smukt, og Nohr stornød strand, vand, sand og at den buldrende varme sol var væk :)))

Dagen blev sluttet af med fodmassage til mig – ikke det værste jo ;))

Thailand, part 🌴🌴

Lørdag den 4. februar 
Vi slog øjnene op 8.15 – Nohr snorksov…. Selvom hans søvn havde været lidt en mangelvare de seneste par døgn, tænkte vi, at vi nok var nødt til at vække ham inden længe, så han ikke sov indtil middag, og havde fest frem til midnat.

Igen, det tog han jo så pænt! Han skulle lige blinke med øjnene tre gange, gnide lidt i dem, kigge rundt, og så startede pegeriet og snakketøjet – han har altid noget på hjerte 😆✌🏻👌🏻

Efter morgenmaden startede vi dagen ved poolen – til Nohrs store fornøjelse!

Da han i protest fik rullet en middagslur ned over sit lille hoved (sejlende træt), fik vi andre lige en times pitstop i skyggen imens (vi kører jo gerne med 120 i timen, når han er vågen 😅✌🏻).

Derefter rullede vi ned mod stranden, så han rigtig kunne opleve vandet – her flyttede han sand fra vandkanten og ud i vandet med sin nye, lille og lilla yndlingsskovl 🙂


Han havde strejket en anelse på mad og drikke idag, for igen, hvis han er lidt ved siden af sig selv (i dette tilfælde masser af varme), er mad og drikke det første, han bare ikke magter – han nægter simpelthen, og så starter dårligdommen og den onde cirkel for alvor for ham… ikke skide smart.

Jeg kender dog min frø, så havde af samme årsag medbragt 10 milliliters sprøjter, for det er den absolut eneste og sidste måde, hvorpå jeg kan få væske i ham.

Han var på dette tidspunkt sejlende i sin klapvogn, imens jeg skyndte mig hjem med ham – ikke af decideret træthed, men pga. varmen.

Jeg havde en balje takeaway stegte ris under armen, de hurtige klipklappere på, og en “excuse me” til de bredballede pensionister, der fyldte hele fortovet, og ikke reagerede på de første to og tydelige “excuse me” #sorrynotsorry

Nohr græd ud af to små sprækker og kampsvedte – han var fuldstændig færdig!

Jeg skyndte mig op på værelset, fyrede op for Brandmand Sam på iPad’en, og så sad vi begge dér i dobbeltsengen under kold aircon med æble-kiwi-juice i 10 ml’s sprøjter, og en masse stegte ris med æg og rejer – og efter ca. 6-7 sprøjter og en balje ris, havde jeg fået min lille frø igen. Det fejrede vi med udskåret, saftig og vanvittig god mango 🙌🏻

Nohr åd en hel mango selv – han elsker dem – altså de RIGTIGE, saftige, velsmagende orange mangoer i hvidgul skal – ikke det tørre, hvide pis i grøn skal, man kan få derhjemme 😆🙊

Per og Anton kom nogle timer senere, efter Anton havde prøvet en vandscooter for fuld udblæsning – sådan cirka 100 km/t 🙊😅

Da Nohr atter var på højkant igen (og på INGEN måder klar til at skulle lure den af i vognen), tog vi en taxa ind til Phuket marked – her kunne han dog ikke modstå motorbrummen og ujævn vej, og fik vel 40 minutters lur gennem myldretrafikken 🙂

Og SÅ var han og vi andre klar på marked ✌🏻✌🏻✌🏻 

Vi fik hældt kokosnøddemælk i drengene, og ind det gik efter sager, man ikke kunne undvære. Per havde fx kun pakket en enkelt t-shirt, et enkelt par shorts, nul badebukser og sparsomt med underdrenge – han køber altid stort ind af den slags, når vi er i Thailand 😂✌🏻 så han havde altså et par indkøb, der var temmelig vigtige, inden vi skulle ud på øerne og dase 🙂

Anton fik også shoppet lidt – vi nåede dog ikke alt det, vi havde i hovederne, og jeg fik vel nærmest intet af det, jeg havde tænkt mig 😂 – da det jo var på Nohrs præmisser… og han ville fx køre i klapvognen HELE TIDEN. Dvs. uden stop 😂 det er tilsyneladende verdens bedste køb, vi har gjort os dér – sådan har han slet ikke haft det med den anden klapvogn derhjemme, eller med barnevognen. Men denne vogn 👌🏻 og ville han op af den ? Hell no! 😄 han stjernede fuldstændig af, når vi fx tog med taxa, og han skulle ud af den og den skulle klappes sammen 🙊🙊🙊 det kunne der snildt gå 10 minutter med, før vi var på andre tanker 🙊

…og når han sad i den: “mer!” (Læs: kør for satan, mor, KØR” 😂✌🏻) så jo, han var i sandhed nem at have med på marked… såfremt man ikke stoppede op og købte noget 🙈

…så når én af os fandt noget, måtte en anden køre videre med Nohr, jøsses altså 😆😆😆

Vi sluttede markedet af med aftensmad netop dér. Vi fandt faktisk et lavt bord med bløde stole, hvor vi spiste – og matchede godt til Nohrs yndlingsstol, KLAPVOGNEN 👌🏻😆

Derefter pandekager med banan og Nutella – det gled virkelig nemt ned… vi var på dette tidspunkt blevet enige om, at han måtte få, hvad han lystede af både mad og drikke, så længe han bare fik noget indenbords.

Han er en mega varm fyr normalt, og rendte i bare tæer og kun body hele sidste sommer i dk (som ikke var bemærkelsesværdig varm), imens resten af de jævnaldrende var klædt almindeligt på – Nohr ville være omkommet, hvis jeg havde klædt ham sådan på….

…så denne varme kunne så nemt få kvækket helt fra ham 😳😬… så ja, alle speltvæsner derude, han har både smagt juice, sodavand og nutella nu, og ved hvad chokolade og is er (og kan snildt udtale det), men jeg er sikker på, at det var lige dér, han overlevede 😜✌🏻

Derhjemme får han mælk og vand, og ingen andre drikke, medmindre når han er syg… så min sukkerfyldte samvittighed er yderst ren!

Taxa hjem til hotellet igen, hvor jeg susede ud og fik fodmassage, selvfølgelig ;)) – og derefter på hovedet i kassen.

Søndag den 5. februar

Tidligt op kl. 05, pakke, lave grød til Nohr, vække selvsamme lille lækre chef, checke ud og afsted med taxa kl. 07, ned mod speedbåden i Phuket – og afgang til Koh Mook.

Nohr kunne helt sikkert have sovet nogle timer mere – og han faldt da også i søvn ret op i mine arme på mit skød i speedbåden. Jeg tror, han fik halvanden times skraber ovenpå mig – og jeg fik enormt ømme og sidenhen følelsesløse taxaballer efter et beskedent antal mulige variationer i min siddestilling imens 😂

Vi ankom til en lige så smuk ø, som den var varm 👌🏻☀️ 

Imens Anton sov den hidtil tunge rejserus ud i sin bungalow (kombinationen teenager og jetlag skal man ikke spøge med 😂✌🏻), pakkede Per og jeg ud i vores bungalow, imens Nohr tussede rundt imellem os, og “hjalp” på sin hyggelige måde – hold op, hvor han bare NØD det… at stavre rundt, ordne ting, omplacere ting, putte ting på hylder og tilbage i kufferterne igen – lige i frøens ånd!


Derefter susede vi alle i poolen. Virkelig skønt med aktiv nedkøling!!

Nohr har aldrig været til babysvømning (shame on me, men altså hormontrunte, kolikfis og søvnstrejker – den var bare lidt svær at få taget hul på 🙈🤔😅)…

…men han fangede ret hurtigt konceptet, og hoppede uden den store tøven ud fra poolkanten – det var straks værre med hønsemor her, og de glatte fliser 🙊

Men hoppe ville han, op og i hele tiden 😆👌🏻 og spark med benene under vand kom også uden vi havde instrueret noget som helst 🙂

Eftermiddagsluren foregik indenfor i den kølige bungalow – udenfor magtede han ingenting udover vand, og sov han lur udenfor, sejlede hele frøfjæset i sved!

Derefter en tidlig aftendukkert i det smukkeste aftenlys, inden aftensmad 🙂 det passede lige frøen at få indviet Koh Mook med den lilla skovl ;))

Mandag den 6. februar

Efter morgenmad susede vi ud på gåtur med Nohr i klapvognen – åh hvor han dog elsker netop det!

Vi tog på en lille kaffebar ude blandt de lokales hjem – så hyggeligt :))

Nohr gravede i sand imens, dvs. rykkede lidt rundt på “infrastrukturen” på cafeen, og havde generelt en fest.


Derefter afkøling i poolen – da Nohr blev træt, rullede Per ham til lur, og derefter susede Per og Anton på gå-ben rundt på Koh Mook.

De fandt blandt andet et skønt spisested til aftensmaden, alt imens Nohr nappede hele 2 1/2 times middagslur, hvor varmen udenfor var allerværst – så fin timing!

For at komme til spisestedet skulle vi med en taxi – altså en scooter med påmonteret sidevogn 😄✌🏻der kunne vi åbenbart lige være alle mand inkl. klapvogn 🙂

Den havde dog lidt svært ved at trække hele la familia med udstyr op ad den stejle bakke, så der kom lige en scooter bagfra og skubbede på 😄

Nohr var i øvrigt svært imponeret over at være med på den scooter (“duuuuuter”)!

Ved spisestedet “Reef Resort” var der både sandstrand og gynge, som Nohr kunne muntre sig med – så var ventetiden ikke så lang for ham, indtil der var mad.


Den samme taxi kom og hentede os ca. 1 time senere – ja, det er jo ikke de store kopper mokka, vi efterfølgende muntrer os med – nogen skal hjem i seng 🙂

Men heldigvis er hans indre ur halvt i dk, halvt i Thailand – så han holder til ca 20.30/21 istedet for de vanlige 19 stykker… det binder os ikke til hytten så tidligt om aftenen, hvilket er dejligt :))) sådan ville vi forsøge at lade det blive 🙏🏻

Thailand, part 🌴

2017 er allerede skudt godt igang – vi er netop hjemvendt fra verdens absolut dejligste ferie!

Vi bestilte billetterne ved Jysk Rejsebureau tilbage i sommeren 2016, og nedtællingen startede for alvor efter nytåret…

I sommers kunne Nohr jo på ingen måder sidde stille i mit skød i mere end 5-10 sekunder ad gangen – mildt sagt. Drengen har alle dage haft ild i røven, og ingen tegnefilm eller børneprogrammer havde fanget hans opmærksomhed på nogen måde indtil for halvanden måned siden (kun lige ét eneste afsnit af Bamse og Kylling på under 10 minutter 😄).

Så jeg var noget spændt på de lange flyrejser 🙈

Al min tvivl og bekymring blev dog i den grad gjort til skamme – han var en helt fantastisk rejsebuddy! Han klarede bare alting SÅ flot, og med den største åbenhed og nysgerrighed.

Vi havde bestilt rejsen med mellemlanding i Doha, inden ankomst til Phuket – dvs. 12 timers flyrejse delt ligeligt i to dele (jeg har før prøvet 1 time til Amsterdam og derefter resten i ét ulideligt hug – hårdt! Jeg har ikke prøvet andet med baby end 6+6 timer, men denne metode fungerede bestemt for os… alle ;))

Dette var frøens første flyrejse – den første rigtige ferie.

De første stempler i det lille pas er i hus – og min søde frøglobetrotter en masse oplevelser rigere sammen med os andre – verden blev pludselig større, og øjnene ligeså 💙

Det ville jeg jo gerne forevige, så her er en lille rejsedagbog 🙂 …mest for vores egen fornøjelses skyld, men da også for dem, der skulle lyste at læse med 🙂

Onsdag den 1. februar

Endelig kom rejsedagen 🙌🏻 ren forløsning siden første, spæde nedtælling i sommers, da vi bookede billetterne 🙂

Per og jeg havde knoklet på vores arbejde op til rejsedagen, så det var store pakkedag på selve denne dag. 

Dengang man havde masser af tid og kun sin egen lille snotnæse at tænke på, blev der både lavet pakkelister, taget billede af indhold, og måske også pakket i god tid. Bahaahaa, hvor har man dog spildt sin tid på “unødige” ting præ-baby 😂

Nu var det bare timer før afrejse, der blev pakket efter hukommelse, og ingen billeder taget af noget som helst 😆

Nohr havde almindelig dag i vuggeren imens, hvilket han jo i øvrigt har hejste arme og jubel over hver evig eneste morgen 🙂

Alt blev imens pakket i den lille Peugeot – det var faretruende tæt på, at én af os måtte tage toget, for der var simpelthen ikke plads til én eneste yderligere genistreg i den lille lortevogn 🙈

Men det gik!

Nohr blev hentet kl. 15. Han havde den seneste halvanden uges tid nøjedes med én længere lur til middag – og de foregående gange han havde haft behov for to lure, var den sidste lur altid startet mellem 14 og 14.30… denne afrejsedag havde han selvfølgelig behov for to lure.

Den første fra 09-10, og den næste nåede han aldrig at komme igang med inden afhentning 😱

Nøøøj, han var træt! Han græd bare man kiggede på ham, stakkels mand! Vi kunne ikke nå at putte ham til lur inden afgang til færgen, førend vi skulle vække ham hurtigt igen – meningsløst.

Derfor valgte vi istedet at køre 1/2 time før, tage en stor omvej ned til havnen, så han kunne få en ekstra lang powernap i bilen (like good old days 😆) – han sov 2 minutter efter bilens motor startede.

Færgeturen gik så fint med højt humør og buffet, så Nohr kunne få mad på et splitsekund 😉 powernappen havde bestemt gjort godt!

Han nåede i øvrigt aldrig at opdage, at han var på bølgen blå – udover at han indimellem sagde gyyyyng-gaaaang 🙂

Resten af køreturen til København gik ret hurtigt. Nohr boblede hele vejen, og da vi var oppe på hotelværelset ved 20tiden, blev han puttet.

Det var dog et mærkeligt sted pludselig at skulle sove for lille frø, når han var vant til sit eget mørklagte værelse for sig selv 🙈

Nu hed det fire mands samsovning, hvor den ene af personerne havde ageret søvnterrorist i sin første del af babykarrieren – men dette gik nu overraskende godt.


Han rejste sig indimellem op, og kiggede stille rundt i værelset – uden at sige en lyd, bare kiggede. Han kunne jo høre, at vi var der 🙂 især fordi Anton og Per havde de ONDESTE snotnæser og larmede ualmindelig meget, sådan en samsovningsdebut taget i betragtning 😄🙊🙈

De havde i den grad lidt af snot, hoste og også feber inden afrejse…

…jo, vi trængte virkelig til at komme under varme himmelstrøg 🙌🏻

Torsdag den 2. februar

Per havde været oppe at putte Nohr i tremmesengen 3-4 gange denne nat – han havde bare siddet og kigget rundt 😄🙈 jeg havde INTET opdaget,selvom jeg var tættest på, og normalt hører alt…

Jeg var i den skønneste søvn, i dyb koma, hvilket jeg også tænkte, at resten af værelset havde været 🙂


Op kl. 05, og nok den første gang jeg sådan for alvor er stået op før Nohr – han er jo gerne og oftest kommet os i forkøbet 😂

Nohr fik noget fuldkornsgrød, inden vi gik til check in.

Vi havde pakket flere pakker af den “færdige” semper fuldkornsgrød og grød baseret på havre, frugt og yoghurt – som bare skulle røres op med kogt vand.

Det kan bestemt anbefales, hvis man har avlet et lille vanedyr (og det er børn jo gerne ;))

Nohr SKAL have sin morgengrød, og den skal helst falde 3 sekunder før, han selv kommer i tanke om den 🙈 så det var nok noget nær det vigtigste i hele bagagen, selvom det ikke heeeelt var den vanlige og helt rigtige havregrød 🙈

Nohr ville frygtelig gerne op på alle bagagebåndene at hoppe – lidt en udfordring, for det behagede ham bestemt ikke, at han istedet skulle stå i en kedelig kø, eller i det mindste bare i nærheden, indtil kufferterne var sendt afsted og passene vist.

Han endte med at falde i søvn i klapvognen, og sov indtil vi skulle ind i flyet.

Flyveturene gik fuldstændig fantastisk!

Han var glad, fik sovet en lur, og krævede ikke at komme ned at gå sådan som han plejer (hvilket kunne blive lidt besværligt i et trangt fly).

Istedet hyggede han med al den Brandmand Sam, jeg havde fået hentet ned – han fortærede yndlingsafsnittene på både mit skød og i den skønne sovekasse, han heldigvis stadig matchede med sine beskedne 10 kilo 🙂

Da vi skulle lande i Doha efter første flyvetur, begyndte Antons bihuler at gå fuldstændig amok 😱 

Både Per og han var jo som nævnt frygtelig snottede. Men Anton var så plaget i sine bihuler, så han slet ikke kunne trykudligne – han følte, at øjet nærmest var ved at poppe ud af hovedet på ham.

Det blev bedre, men kom lidt i turevise anfald noget tid efter landingen – hans bihuler befandt sig tydeligvis stadig 2 km oppe i luften 🙊

Næste flyvetur glædede han sig derfor ikke særligt til.

Det gjorde Nohr til gengæld 😄 han kiggede flyvemaskiner (“diiiiner”) inden boarding, og Anton blev også aet og krammet indimellem 🙂

Nohr klarede næste flyvetur fra kl. 20 så fint (18 dansk tid) – det passede ind i aftensmad og formodet nattelur – og det blev det heldigvis også til – han snoooorksov efter et par timer, og kunne endda flyttes frem og tilbage fra skød til sovekasse til skød igen under turbulens uden at vågne. Og Antons stakkels hoved havde fået det noget bedre, og “nedstigningen” gik heldigvis også noget skønnere for ham 🙏🏻
Fredag den 3. februar

Vi landede 6 timer senere, kl. 06 thailandsk tid, dvs. midnat dansk tid. Så det var ikke meget nattelur, der blev til lille frøfisen.

Der skete jo så meget nyt, og pludselig var det mega varmt og høj solskin, og strømpebukserne blev udskiftet med kun body og bare fusser  – så fortsættelsen på luren skete aldrig rigtigt.

Nohr gad selvfølgelig ikke spise til middag, inden vi fik hotelværelset – det var jo stadig midnat i hans optik, og i øvrigt pisse varmt – så det kunne vi godt glemme 🙈 når han bliver uoplagt, træt eller ved siden af sig selv, er det første han gør at nægte både mad og drikke. 

Anton og jeg spiste derfor, imens Nohr og Per rullede ned til vandet…

Han sov stadig ikke, da de kom retur, og han gad intet særligt at indtage, heller ikke drikke, selvom han havde brug for det i varmen.

Vi hoppede derfor i poolen ganske kort – til stor (og kort) fornøjelse for Nohr… han var så træt, men kunne simpelthen ikke finde ud af at overgive sig. 

Så vi gik op på hotelværelset, trak hele lortet for, og lod som om, det var nat. Det blev således til 4 timers skøn søvn for alle mand – hvoraf den første time var nede i tremmesengen (frøfisen altså ;)), og de sidste 3 af dem med frøen i favnen – det ville han gerne, og det nød vi begge!!!

Samsovning har ikke virket så godt derhjemme, så når det nu endelig lykkedes, var det bare fantastisk 🙌🏻

Derefter en tur på dino bar til eftermiddagssnack og smoothies, en smuk og hyggelig tur på stranden til en omgang aftenbadning og kokosnøddder…


…og til sidst hjem at sove – Nohr var SÅ ekstremt træt, så han sad lodret op i klapvognen og sov (han skulle for alt i verden ikke slappe af og læne sig tilbage i den, for så ville søvnen for alvor ramme ham 😂😂😂)… hans hoved var det tungeste i hele Thailand, øjnene sejlede for at holde sig vågen, og hovedet rokkede fra side til side.

I elevatoren op til værelset sad han i vognen og kiggede ind i sit eget spejlbillede med det mest søvndrukne, men dybt koncentrerede blik – og faldt i søvn lige dér foran sig selv 😂👌🏻

Anton og Per var lige nede at spise sammen, imens jeg hygggede med Nohr (for han kvikkede jo selvfølgelig op med 180 i timen, da han kom op på værelset 🙈).

Da Per kom tilbage og puttede Nohr, smuttede jeg og mine voldsomt forsømte fødder (før, under og efter graviditet) ned og fik den store pedicure inkl. afhøvling – rart!!! Herfra kunne man nu nogenlunde tillade sig at stikke fusserne i hovedet på de masserende godtfolk ✌🏻

…men stakkels denne ene thai, der måtte nulstille mine tykke trædepuder 😂👌🏻

2016 – fra et frøperspektiv 💙

Så gik der hurtigt et år uden de store matrikel-updates på bloggen…

Til gengæld har vi været her, for hinanden, og bare nydt 💙

2017 byder helt sikkert på flere indlæg, flere projekter – samtidig med at vi kan nyde og slappe af – nu er Nohr ved at være så stor, så han så gerne vil hjælpe til på sin måde.

Ligenu skal alt fx i skraldespanden (“baarl-baaan”) og han putter også gladeligt i opvaskemaskinen, hjælper med indkøbsposer osv – det er så sødt!
Her er et lille 2016-tilbageblik 💙

I en jazztid, og at vente på sin lille frø 💙

Der er længe mellem indlæggene, og længe imellem de kreative ting på matriklen – vi er vidst mest igang med bare at leve – tiden flyver jo afsted med sådan en lille størrelse, og så har det været hurtigere at smide et billede på IG end et indlæg på bloggen…… men jeg er blevet nomineret til en Liebster. Jeg har aldrig hørt om det før, men det florerer vidst i det store bloglandskab som en slags kædebrev med det formål at lære hinanden lidt bedre at kende – og det lyder da ganske hyggeligt.

Jeg har bestemt aldrig følt mig som en blogger, ligesom jeg stort set kun læser blogindlæg, hvis jeg sendes videre fra IG med min nysgerrighed – og jeg har da via denne vej heldigvis fundet flere skønne blogs ❤️

Det er nu nok mest på IG, jeg færdes – hvor jeg til gengæld også har været ganske åben og ærlig om mine til tider “first world problems” – men Charlotte/ @Skalotteløg har haft lyst til at give stafetten videre til mig, og lære lidt mere om mig ved at sende mig nogle spørgsmål – og dem ville jeg da selvfølgelig gerne svare på :))

De kommer her…

Hvad får du ud af at blogge?

 Jeg startede kun min CasaKinly blog på baggrund af vores huskøb i 2013 – som sådan en lille slags logbog (til glæde for os selv) over den enorme og altomfattende renovering, der var i vente.

Per mente, at den havde jeg da ikke tid til at skrive på – med alt det, vi skulle knokle med :)))

For ja, vi har lavet stort set alt selv, og det hele var simpelthen så oprindeligt og charmerende, at det fortjente en blog…

Familie, venner og kolleger har fulgt nøje med i processen via bloggen, og det er så hyggeligt med års-remindere fra processen.


Så ja, bloggeriet har helt og aldeles været for egen fornøjelses skyld, jeg har ikke følt det som at blogge – jeg elsker bare at skrive og kan sjældent fatte mig i korthed 😂 og Per endte jo alligevel med at holde meget af indlæggene og billederne undervejs i processen ;))

Efterfølgende har det været indretning, loppefund og også en fødselsberetning, altså en lidt blandet landhandel – ligesom livet 😉


“Bloggeriet” på IG, som jo har været mest aktuelt, har bestemt været med til at bære mig levende igennem en vanvittig hård barsel – opmuntrende ord fra medmødre har været en gigantisk hjælp – og bare dét at få skrevet mine tanker ned, har hjulpet mig til at få “rystet lorteposen” #sommansiger

At andre så også har kunnet få glæde af det, gode råd, mm. med på vejen, har jo kun været en win-win ;))

Arbejder du med det, du drømmer om?
Ja, blandt andet. Jeg er sygeplejerske på Intensiv, og har været det siden 2009 – jeg kan umuligt forestille mig selv noget som helst andet sted i dét fag. Jeg er så uendeligt glad for mine dejlige kolleger, og det spændende speciale – men efterhånden også super ærgerlig over udviklingen med besparelser på besparelser på besparelser på besparelser… det er dog ikke noget, jeg overhovedet gider at fylde min blog med, for jeg bliver så uendeligt tung og træt i mine rørknogler bare ved tanken…

…så har jeg malerierne ved siden af – et yderst beskedent firma, og bestemt ingen levevej – svært at få tid til med fuldtidsjob og lækker lille pode på 15 mdr. For jeg har også brug for de små lufthuller, hvor man bare sidder og glor ud i kommunen og fordriver tiden med ingenting ;))


Men det er stadig en stor passion, og jeg forsøger at finde tiden 😉 det kommer sikkert langsomt igen, dét med at finde tid. Indtil videre bliver det til enkelte portrætmalerier, og så ser jeg frem til at arbejdsrummet/malerrummet i huset engang bliver færdigt – det bidrager formentlig til lidt flere penselstrøg, at jeg ikke skal pakke alt frem og tilbage HVER gang, fordi jeg pt. fedter med tegneriet i spisestuen. 

Hvad er det sjoveste/mest ærgerlige job, du nogensinde har haft?

Det må være dét, jeg laver idag som sygeplejerske på Intensiv – på alle måder et farverigt fag… uden at komme nærmere ind på detaljerne, er det både sjovt, trist, ærgerligt, spændende, utiltalende, utilfredsstillende, tilfredsstillende, livsbekræftende og alsidigt… Jeg kunne blive ved! 

Hvilket årti hører du i virkeligheden til i – hvorfor?
Den er svær! Måske jazztiden i 1920’erne – der er et eller andet dragende og fascinerende ved den tid…og musikken elsker jeg! …men jeg er nu altså et magedyr, og mange ting var knap så magelige dengang….så jeg holder mig nok til nu 😉

Hvor går din næste ferie til – hvorfor?
Thailand 😍 engang først i det nye år. At rejse østpå i vinterhalvåret er simpelthen det bedste, man kan gøre for sig selv! Per og jeg var på bryllupsrejse i Thailand i 2010, hvor vi rejste rundt og bookede undervejs og efterhånden, spontant på den afslappede måde…


I 2012 havde vi Anton med til Thailand. I 2015 var vi både i Thailand og Burma, Per og jeg, og lille Nohr i maven – og i 2017 tager vi alle fire afsted 🙂 vi glæder os usandsynligt meget!

Børn – ja eller nej? Og hvornår fandt du ud af, hvad du ville/vil?
Hell yes! Livet er sgu kedeligt uden, hvis man spørger mig 😄🙈

Per har Anton på snart 17 – han var en sød, lille 7års knot, da jeg kom ind i billedet ❤️ et yderst betænksomt, kærligt og stortænkende, lille væsen skulle man (og dét stadigt) lede længe efter ❤️

Nohr, vores dejlige, lille frø, ventede vi længe på! Sådan cirka 6 års “fælles barnløshed” – herunder fertilitetsbehandling fra 2010 – 2015, og de kunne aldrig sætte en finger på, hvorfor det var sådan. Jeg syntes dog helt ærligt, at jeg slappede ret godt af i den “mystiske” ufrivillighed, årene taget i betragtning.

Det første halve år var svært – det var ligesom dér, man havde besluttet sig for at det skulle være – og der skete ikke en fis! Det sidste halve år inden positiv test var også ret svært… uret begyndte for alvor at tikke.

Tiden derimellem brugte vi på hinanden, på rejser, på ture i byen, på cafeer og en nogenlunde spontan tilværelse (sammenlignet med nu hvert falde ;)) – det kunne man jo lige så godt, når muligheden bød sig.

Hvem af gutterne fra Beverly er du mest til – hvorfor?
Ingen… Jeg har set serien en million gange i mine år som teenager… Men nej, absolut ingen af dem… den der skulle være “mest til” er alligevel så langt fra 😂

Byliv eller landliv – hvorfor?

Byliv!!! Jeg elsker alle mulighederne indenfor en radius af ingenting.

Da vi søgte noget købe/eje, var mine øjne kun omkring Frederiksberg, efter flere år i skøn lejlighed på Skt. Pauls Gade… Jeg kunne på INGEN måde se mig i andet end en matrikel indenfor Ringgaden. Vi fandt dog det skønneste hus i Aarhus, indenfor Ringvejen ;)) 1000 m2 grund her midt i Åbyhøj i Aarhus må da gøre det for landliv ;)) jeg har monsterallergi (og Anton ligeså), og tåler sgu bedre bilos end græsmarker 😂✌🏻️

Hvad laver du, når du skal slappe af?

Strikker, læser krimi, solbader, spiser is, feder den på IG, maler, og ikke mindst betragter mit lille menneske i rivende udvikling 💙

Flødeskum eller guf på din isvaffel?
Guf! Flødeskum fungerer KUN i varm kakao, hvis det ikke skal retur med peristaltikken 🙈🙊

Hvad ville du sige til din bedste veninde, hvis hun stod i den situation, du står i nu? (Du må selv om, hvad for “en situation”, det kan være noget tungt eller fx bare om valget af vinterstøvler).

“At det bliver bedre” 😂😂😂 jeg har næsten lige været igennem et års led barsel uden søvn, og jeg overlevede!!

Ja, det hører jo med til livet som forældre med nul søvn – men at have fået en kolikfyr, der slet ikke ville sove, og sidenhen sov 40 min sharp! Det er satme hårdt…

Og endnu værre, tilbage på arbejdsmarkedet uden søvn, fordi “barns første sygedag” ikke findes i sygeplejerskens nattevagtstilværelse – jeg har holdt mig vågen i flere døgn ad gangen efter nattevagt, afbrudt af et par timers søvn dét døgn, inden jeg skulle fungere i næste nattevagt… Dét en del gange nu #vuggestuesnotFTW uforsvarligt? Fuldstændig, hvis man spørger mig… men det må de højere og administrerende magter jo have en klokkeklar anden holdning til med den overenskomst…

Da det var på sit allerværste i selve barslen, var der faktisk noget Danish Music Award halløj i tv (min søvnforsømte hjerne kan ikke huske hvad), MEN… Jeg kan huske sangen derfra “jeg har ikke sovet i et år” …. DÉT triggede mig 😝 jeg tænkte, at det havde han simpelthen ikke licens til at synge, medmindre han havde fået et barn, der ikke ville sove 😂😂😂 

Men altså, DET ER BLEVET BEDRE med søvnen, og oveni dét nemmere og sjovere for hver eneste dag! Børn er BOMBEN og vejen til den største rigdom 😍😍😍


Det var de 11 spørgsmål… Så er der de 11 selvvalgte facts om mig selv…
– Jeg er bidt af en skabertrang! Jeg elsker at gratte i ler på Godsbanens Formværksted, selvom der efterhånden kan gå måneder imellem… keramik, strik, malerier…
Der er alt for lidt timer i døgnet til at producere alt det, jeg har i hovedet 🙈


– Jeg er pivtosset med Tina Dickow, og begynder så småt at kunne memorere teksterne igen efter et år med nul søvn, nul hukommelse, ammehjerne, barselshjerne, hormonel glemsomhed og alt derimellem.

Selvom jeg kun har 5-10 minutters kørsel til job, SKAL der høres Dickow på vejen 😜

Mon ikke Nohr lærer sangene udenad som Anton gjorde det, da jeg fragtede ham til og fra skole som barn 😆🙈 ?
– Jeg knusELSKER SATC, og har set gudeserien et par gange hvert evigt eneste år så længe, jeg kan huske tilbage… lige indtil vi flyttede i hus i 2013 – for vi har (noget så lamt som) ingen DVD her 😱 jeg er i det dybeste underskud af SATC! Dybeste!!! Per not so much – jeg tror, han føler sig lettere befriet fra den konstante jazz-jingle i starten og slutningen af hvert afsnit.
– Jeg er vild med loppefund, loppemarkeder (især de udenlandske), og gamle lamper 😍 …og min mand deler heldigvis samme passion 😉


– Jeg havde absolut INTET begreb om, hvad det ville sige at være bekymret, før jeg blev mor. Helt og aldeles uvidende herom… Og det er en følelse, der ofte skal tæmmes i flere situationer – hvor har man dog lært uendeligt meget om sig selv som mor, allerede…
– Man ved generelt, hvor man har mig. Jeg er et mageligt vanedyr, og ikke altid så pokkers spontan. Det stritter dog endnu mere på mig, hvis alt skal planlægges.

Jeg er en meget rolig person – jeg har fået af vide, at stilhed i mit selskab aldrig er akavet.
– Jeg elsker blomster og grønt, men har erfaret, at det kun er pileaplanter og kaktusser, der kan klare livet i askese på min matrikel. Og dét kun med min mands periodiske nødhjælp! Jeg evner simpelthen ikke at holde live i det grønne – medmindre det er udendørs botanik med meget dybe rødder 😂 

Altanen på Skt. Pauls Gade nåede hver eneste sommer at blive udskiftet op til 3 gange 😂🔫

…til gengæld kan jeg holde liv i mit barn, og dét til UG 😜✌🏻️💙
– Jeg har en indre snickersdiva – jeg er ikke mig selv, når jeg er sulten… eller, jeg er faktisk allerede ved at transformere mig til noget ubehageligt lige i øjeblikket før, jeg bliver sulten… nogle gange opdager jeg det ikke selv, men får så spørgsmålet af dem, der kender mig “er du sulten?!” 😂

Nohr har det ikke fra nogen fremmed, mener Per – vores lille frø sidder grædende på min arm i dét øjeblik, jeg finder servicet frem – fortsætter hermed, imens jeg laver havregrøden med den anden arm – og stopper først når den første skefuld grød ligger lunt i mundhulen 😂✌🏻️🙈
– Jeg sover altid med 2-3 puder – og havde jeg en elevationsseng, ville I altid finde hovedgærdet (med undertegnet) oppe under lofterne 😂 #livetsomallergiker #haderatliggefladt
– Jeg har stadig min aller første og bedste barndomsveninde siden børnehavealderen med mig ved min side, og tanken gør mig så uendelig glad! Hvilket privilegium! Udover min søster og min mand, så kender hun mig nok allerbedst.
– Jeg har siden jeg var barn altid haft en drøm om at være fotograf, eller forfatte og udgive en bog (eller flere) – at kunne leve af dét, og at kunne arbejde alle steder fra, må være fuldstændig fantastisk!
Og så mine 11 spørgsmål – jeg sender stafetten videre… I skal på ingen måder føle jer forpligtiget – I er bare de bloggere, jeg læser hos 😜 

Maria Vestergaard / @mariavestergaardh

Fyrsten og Fruen / @fyrstenogfruen

Grøn mor / @groenmor

Olinesmor / @Olinesmor
1. Hvad giver det dig at blogge?

2. Din drøm som barn, når du tænkte frem i livet?

3. Din drøm nu?

4. Den bedste gave/overraskelse du har fået?

5. Din favorit årstid? Hvorfor?

6. Stiletter eller flade?

7. Har du en sjov/mærkelig vane/ting, du gør?

8. Krimi eller fagbog?

9. Fungerer du bedst som selvstændig eller ansat? Begrund gerne begge 🙂

10. Er du et ordensmenneske?

11. Pizza – takeaway eller hjemmelavet?

Time hop

Idag er det præcis et år siden, at nabomuren blev væltet ind i vores have……så kan man jo godt lave en lille hyggelig billedupdate fra haven 😉


Billederne er taget i sommers inden vores tur til Skagen… men som bekendt flyver tiden jo afsted med lille pode, så de blev aldrig uploadet. 


Det er derfor også nogle gange sin sag blot at få koordineret en støvsugning, fordi man er nonstop “på” 🙈

Det lykkedes dog alligevel Per at få oliebehandlet plankeværket i baghaven endnu en gang… Og at få banket en ny havedør sammen – den gamle var fuldstændig rådnet i bunden – desværre, for der er nu intet som sådan noget gammelt træværk 😍 …men resultatet blev (selvfølgelig) så fint!


Apropos træværk, så købte vi jo den gamle egeplanke hos Aarhus woodsupport i sommers – igen, tiden flyver, og det er dårligt blevet til en ordentlig tagen-i-brug endnu… Men den pynter bestemt alligevel.


Og imens vi stille og roligt anretter have på ny, køber gamle olielamper, og indretter det lille hjem, bliver der banket og bygget på nabogrunden – og vores lille frø følger så nysgerrigt med… 

…med en stor forkærlighed for gravkoen 😜🙃🙌🏻