Drivhus done 🙌🏻

Min mand har knoklet en vis legemsdel ud af bukserne, og det har kun eskaleret jo tættere resultatet var nær…

Hele denne weekend har vi begge knoklet for at få det sidste færdigt – i aftes landede vi i sofaen kl. 23 efter 4 timers arbejde, og her til aften kunne vi endelig indrette med alt det, vi har skrabet til os gennem årene :)))














Den bedste hjælp man kan få…

…er den der kommer HELT fra hjertet!

Nohr ELSKER det – og vi ligeså 😄✌🏻

Der findes da ikke noget skønnere end når de små gengiver og deltager…

Jeg hentede Nohr ude ved min mor og far i formiddags – han havde været til en enkelt overnatning fra igår middags, og imens fik vi ordnet lidt i haven, og kommet et skridt videre med drivhuset.


Per fortsatte på drivhuset i formiddags, imens jeg kørte ud til mor og far med rundstykker og hentede Nohr, hyggede med ham, rullede ham til lur, og hyggede med ham igen.

Efter luren fik han sin politiscooter, som jeg bestilte for nogle uger siden – og så susede vi udenfor til Per, som var kommet en del længere i løbet af dagen 🙂


Nu er døren monteret – den er købt hos Urban Wood Support nede ved Europaplads overfor Dokk1 – virkelig skøn træbiks med masser af lækkert genbrug, gammelt træ og unikke møbler.

Døren passer perfekt med de gamle vinduer, vi selv har gemt 👌🏻

Nederst har Per monteret skifer istedet for træ – så det forbliver solidt i jordhøjde 🙈

Nu mangler han efterhånden bare at fuge nogle enkelte steder, før jeg træder i karakter med maling og pensel :))

Nohr har hjulpet med at sætte kalmarbræddet op over skiferpladerne idag – og da han kom indenfor i stuen til sit værktøj igen, gik han straks igang med at hamre og lavede endda også “hive-søm-op-bevægelsen med hammerens ene ende 😆 jeps, han har luret den af 😉

Han har også luret bedstefar af 😂 ham strøg direkte op i min fars lænestol igår, og begyndte at lave snorkelyde (muahaha!)…

Og imorges kl. halv syv kunne min mor pludselig høre Nohr i babyalarmen “mig ik’ sove mere”… jamen, okay så 😂

Med fare for at gentage mig selv – alt bliver bare sjovere og sjovere 🙌🏻

Drivhusdrømmene indfries ☀️

Langt om længe kan vi igen berette om lidt reelle DIY projekter på matriklen – forårssolen tittede pludselig frem, og det kriblede straks i Pers fingre for at komme igang med dét projekt, vi har tænkt på så længe – det kriblede egentlig også i mine fingre, men det er jo Per, der ejer færdighederne til den slags opbyggende udfoldelser ;))

…et drivhus banket sammen af husets gamle/originale, kittede vinduer 🙂

Og det går stærkt nu – for vi kan næsten ikke vente…
Per glæder sig til at indrette det med genbrugsgods, og jeg glæder mig til at fylde det med planter og blomster både indenfor og udenfor.

Jeg skal male det hele hvidt, når det står færdigt … at svinge en pensel har alle dage været mit geschæft, om det så er på lærred, møbler eller vægge (at male samtlige vægge i huset 4 gange er dog ikke videre inspirerende!)…

Per (med respekt for træværket, håndværket, mm.) har sagt, at HELE drivhuset skal males – også de gamle vinduer, så det ikke rådner om få år 🙄🤔 …det gør lidt ondt i mit bevar-alt-som-det-er-hjerte… men selvfølgelig hellere et nymalet drivhus, end en rådden bunke vinduer 😃

Vi gemte alt, hvad vi kunne komme i nærheden af, da vi renoverede huset i 2013 – og vinduerne havde vi allerede dengang afsat til netop dette projekt.


Per gravede de første “starthuller” i søndags, med hjælp fra Nohr, og fik også bygget skelettet og monteret de første vinduespartier.


Nohr vil så gerne hjælpe, og elsker at være med, gå at rode lidt i tingene, og gengive hvad Per gør 🙂

Derfor skulle han selvfølgelig have sit eget lille sæt med hjelm, hammer, tang  og sav, da de var i byggemarkedet sammen, imens jeg sov efter nattevagt.


Det er en skøn alder – han oplever noget nyt, får følelsen af at hjælpe imens han smelter sine forældres bløde hjerter, og vi får efterhånden atter tid og mulighed for lidt flere af de mange hyggelige projekter, Per og jeg har haft sammen gennem årene 🙂


Igår var søs og svoger forbi med Olivia til fredagshygge – og imens søs og jeg hyggede om vores små mennesker, hjalp svoger med drivhuset 🙌🏻 jeg tror faktisk ikke, han kunne lade være 😄 vejret var skønt, projektet ligeså, og dét der med at arbejde i solskin og fuglefløjt efter et halvt år med piskulde og blæsevejr, kan alle vidst forholde sig til 🙈

Og med to håndværkere på haveprojektet, gik det jo pludselig stærkt med at få flere vinduer monteret 🙌🏻


Idag er alle vinduerne skruet fast, og man begynder at få en fornemmelse af det drivhus, vi har drømt om i så mange år 😍🙌🏻

…fortsættelse følger 😜✌🏻

Thailand, part 🌴🌴🌴🌴🌴

Mandag den 13. februar:
Nohr ville KUN køre tur i klapvogn – sådan havde det nu været de fleste dage, og heldigvis, når vi nu skulle rundt omkring det meste af tiden. Men idag ville han KUN det 😂🙈 …ikke bade, ikke grave, ikke køre med bil – bare klapvogn… under rul 🙈


Om eftermiddagen snuppede vi en sejltur, bare lige for at nyde lyden af bølgeskvulp og se øen fra søsiden…. og igen, det kunne Nohr slet ikke stå for – der gik nemlig ikke ret lang tid, før han atter sov som en lille baby i mine arme 💙 og uanset hvor akavede siddestillinger, og hvor tung han end var blevet siden babystadiet, så nød både Nohr og jeg de her situationer fuldt ud! 🙏🏻


Om aftenen nød Per og jeg lige en mojito nedenfor hotellets strand, imens Anton var så sød at vogte over Nohr imens i et par timer, denne ene aften på hele turen 🙂 – det var for mit vedkommende 2. og sidste drink i al den tid, vi var i Thailand – nøj, de var skisme krads! De kunne helt sikkert øge omsætningen, hvis de lige holdt liiidt igen med spritværket i hver enkelt cocktail…

Men pyt med det, omgivelserne var helt fantastiske – lige så hyggelig som Buddha baren på Phi Phi Island. Og rart bare at tage stemningen ind, lytte til reggae og bølgeskvulp, og bare være…

Tirsdag den 14. februar.

Mændene var på sejl- slash fisketur – imens rullede jeg en Nohr, der syntes han skulle skippe det dér søvn, selvom øjnene rullede rundt – han ville bare køre i klapvogn, i siddende stilling.

Per og Anton kom dog hurtigt tilbage – der var simpelthen for mange bølger til fisketur, så de måtte vente lidt endnu.


Således på strandtur, både til Satun dive resort, og Lipe Beach resort – begge på sunrise Beach, og nogle absolut skønne steder, hvis man skulle mod Koh Lipe engang.

Vi skal helt sikkert til Lipe igen, og helt sikkert booke noget på denne strand – så smukt og lækkert!

Inden vi smuttede igen, fandt Nohr en ven og et par beundrere ved Satun Dive :)) en sød thailandsk dreng på 4-5 år og hans mor og co..


Nohr og han havde en fest med en plastikkylling :))) de kastede den frem og tilbage, og Nohr klukgrinede som aldrig før, hvilket udløste endnu flere smil, grin, hoveder på skrå og aende hænder på Nohrs lyse hud.

Onsdag den 15. februar

Mændene tog på fisketur, denne gang for real 😉 …og imens var Nohr vitterligt en kranky frø HELE dagen. Han ville overhovedet ikke overgive sig til lur, kun køre i klapvogn i oprejst tilstand – kun køre med sin bil i området omkring hotellets restaurant – ikke lige noget, jeg magtede i den varme.


Efter pause i aircon med brandmand sam, måtte jeg dog overgive mig til frøens cravings – der var således ikke et hotelområdet, han ikke fik forceret med sin firhjulede ven 🙈 et stk. beskidt barfodet barn med sin firhjulede, og en mor der trængte til at sidde et behageligt sted 😂


Det var typisk, det lige var den dag, mændene var ude at fiske, hvor Nohr kun sov 30 min hele dagen (med dertil hørende mood swings 🙈🙊😝).

Men altså, alt gik jo alligevel, når man så, hvordan bil-rulleriet rundt på hele hotelområdet bare behagede den lille, svedige fyr med sidefrits, topmave og bare fusser 💙

Aftenen stod på fodmassage og pedicure til undertegnede – absolut værdigt trængende 😄

Torsdag den 16. februar:

Tidligt op, morgenmad, og dernæst pakke og afsted ned ad stranden mod immigration Office – ud af Thailand, og ind i Malaysia krævede lige en masse venten og papirnusseri.

Nohr blev rullet til lur under vores venten, og vi slappede alle af i skyggen under et træ.

Længere henne sad en dreng og tog imod toiletpenge og uddelte nøje afmålte papirlapper fra en toiletrulle 😄

Per fik lyst til at give ham nogle af de sidste baht, vi havde, da vi alligevel ikke skulle have mere inden rejsen mod Langkawi/Malaysia, og ikke kunne bruge dem dér.

Da Per gik hen og rakte drengen 500 baht, skulle han til at give en masse penge retur til Per – Per måtte da lige forklare en ekstra gang (og en ekstra gang igen), at de var til drengen og ikke toiletkassen – aldrig havde vi da set SÅ glad et ansigt :)) da Per gik tilbage mod os andre under træet, kunne man stadig se drengens hvide, brede smil efter Per 🙂

Da vi ENDELIG, med en times forsinkelse, sejlede mod Langkawi, var det på gigantiske bølger!


Det resulterede i, at Nohr vel nærmest faldt akut i søvn i min favn med både iPad, kanin, bil og skovl – ja, der var lidt at holde styr på.

Anton lagde sig også til at sove – kun så han ikke skulle forholde sig til den vanvittige søgang, for de bølger var virkelig ikke små!

Da vi ankom nogle timer senere, stod vores chauffør klar, og vi var på det lækre Berjaya Hotel, før vi kunne blinke med øjnene.

Pool, afslapning og ædelse resten af dagen.

Fredag den 17. februar:

Denne dag var med shopping i et par shopping malls – de var dog ikke så store, og kun halvt fyldt op med butikker. Vi fik dog alligevel købt en del til ingen penge, så måske meget godt, der ikke var så stort et udbud 😄


Vi nød poolen både før og efter shopping – dette var den sidste HELE dag… hvor blev ugerne lige af?

Efter aftensmaden sad vi på den skønne balkon til vores bungalow – som man skulle huske at låse ud til, når man gik ind igen… ellers kunne aberne åbne skydedøren, og sikken en fest man så kunne have 🙈🙈🙈 derfor skulle man heller ikke efterlade noget som helst på bordet på balkonen.

Anton var i øvrigt ved at træde i en slange, og den første dag ved siden af hans hytte, sad en varanlignende øgle og gloede… lidt mere eksotisk end de foregående øer 🙈

Lørdag den 18. februar:

Idag skulle vi prøve Langkawi Cable Car – gisp! Prøv lige at Google dét 😱


Per og Anton ville prøve det, og jeg blev lokket med – for Nohr skulle hvert falde ikke afsted uden mig 🙈 ikke at de ikke kunne passe på ham deroppe – men tanken om ikke at vide, hvad der ventede dem deroppe med mig nede på jorden – nej, så hellere falde ned sammen med dem 🙊🙊🙊


Det var en sindssyg tur!! Smuk smuk smuk, og rimelig rolig. Der var bare vanvittig højt op, og man blev bare ved og ved og ved med at stige op ad bjergsiden – og det blæste altså temmelig meget deroppe, hvilket resulterede i en uønsket og utilregnelig gyngetur i det lille skur af en 6personers skilift (nogle af dem med glas i bunden 😱).

Nu har vi prøvet dét, og jeg behøves så absolut ikke gentage den succes 😄

Om aftenen skulle vi afsted mod Langkawi lufthavn.

Chaufføren som havde taget imod os, da vi ankom til Langkawi, skulle køre os i lufthavnen – og han havde taget sin kone med, stylet med fin kjole, fin håndtaske, opsat hår og det hele.

Da Nohr snakkede, kunne man se hendes smil, selvom man sad bag hende, fordi det strakte sig helt om i nakken på hende :)) hun var helt sikkert taget med, fordi chaufføren havde nævnt vores lyse Nohr for hende :))

En ualmindelig lang flyvetur ventede os – sjovt nok altid længere, når man skal hjem igen. 

Nohr klarede det atter flot. Han ville dog kun sidde hos mig, skippede luren på det sidste fly, og hoppede istedet rundt på mig nonstop 🙄 lidt lange 6 timer dér for moren, vil jeg sige – men hatten af for Nohr, trods alt! Sikken en rejsebuddy! Så sej til at flyve, og han nød at se alle de store “diiiiiner” (flyvemaskiner) i lufthavnene inden afgang – det var lykken!

Da vi landede i Kbh søndag den 19. februar ved middagstid, fik Nohr allerede sagt adskillige gange ud til bilen “doldt”, selvom han var pakket godt ind i adskillige lag uld, strik og dyne (og kulden blev også nævnt de mange efterfølgende dage)… jo, selvom han havde kampsvedt sit fjæs i laser hver eneste dag, tror jeg bestemt, at han havde nydt varmen, vandet og omgivelserne… nu var det bare koldt koldt koldt 🙈

Vi havde endelig fået presset al bagagen i vores lille potte på fire hjul (tømte den 5. og sidst tilstødende kuffert udover resten af bagage, sæder og bentøj), ooog så ville bilen ikke rykke sig ud af flækken!

Jeg havde netop tænkt, at det lige kunne passe, den ikke ville starte – det ville den såmænd godt – den ville bare ikke rykke sig ud af stedet… håndbremsen var rustet fast 🙄😳 efter opkaldet til min far, mit evige auto-orakel, fik vi dog endelig bilen vristet fri fra stedet med et par tricks 🙂

Nohr sov hele vejen hjem fra Kbh. til Aarhus, var lige vågen i halvanden times tid derhjemme, indtil han drattede omkuld og sov hele natten – jeps, nærmest momentant omvendt til dansk tid igen, ligeså nemt som da han skulle omstille sig til Thailandsk tid… 12 timer i fly og 20 timer på farten nulstiller vidst alt hos de små mennesker 💙

Jeg har efterfølgende kigget billeder og videoklip igennem tusinde gange, og vi har drømt os tilbage mindst lige så mange gange…

Sådan en tur skal helt sikkert gentages, Thailand er bestemt ikke langt væk, selvom man rejser med børn 👌🏻💙


Vi kiggede videoklippene igennem med Nohr igår aftes – han var helt betaget, væk, sad bare og hvilede hovedet drømmende i hænderne, imens han indtog de eksotiske filmklip – “mere mere mere!”, hvergang en film endte… jo, han er bestemt også klar til næste thailandstur 😉

Men indtil da må vi nyde minderne, billederne og filmklippene 💙

Thailand, part 🌴🌴🌴🌴

Fredag den 10. februar

Nohr vågnede jo vanligt med det største smil og den største lyst til bare at starte dagen – og så bliver det jo ikke meget bedre!!

Nohr og Per startede dagen ud med at udpege og snakke om alle de forbigående/flyvende/kravlende dyr ude på verandaen – med stor falset og fornøjelse :))

Det var idag, at Nohr fik dét legetøj på turen, han tilsyneladende blev allermest glad for – først den store blå politibil med store hjul, som vi fangede om formiddagen.

Og efter strandtur til Sunrise Beach, og endnu en omgang shopping/oseri på walking street om eftermiddagen, endte vi ved samme legetøjsforhandler som om morgenen – og jeg gav Nohr det helt frie valg, hvad han helst ville have af bilerne.

Det blev en army truck i samme genre som tidligere, med store hjul – og Nohr knugede den til sig med det samme!

Den skulle med overalt, og blev ret hurtigt en del af familien 😂 med til bords, i vandet, på shopping, til lur, osv… ingen steder uden den! På resten af turen var den desuden dét absolut første, han nævnte, når han vågnede om morgenen “æææh biiiiiil” :))

Når man passerer samme butik flere gange, og køber noget til mindsteøglen noget nær hver gang  – fordi han har kastet kærligheden på et eller andet med fire hjul – så må indehaverne efterhånden have rystet på hovedet 🙈 Per var sikker på, at de var en smule forargede inderst inde, selvom de smilede over hele femøren… men hey – vi var på ferie, en kæmpe bil til 400 kr derhjemme, kostede 40 kr her – så selvfølgelig skulle Nohr have dem – den fryd i hans ansigt var alle håndørerne værd x 10…

Hjemme i bungalowen havde han nu to store biler, som skulle manøvres rundt, og dét helst på samme tid 😂✌🏻

Vi tog sidst på dagen til Sunset Beach for at se solnedgangen med 1000 andre og en helvedes masse myg 😬 (og bilen!)


Vi troede, at stranden var lidt ligesom de andre – med spisesteder, hoteller, lækkert sand osv… men stranden lå temmelig afsides, nedad en jordet sti med 7000 rødder henover.

Der var kun ét spisested, ingen hoteller, en flok telte, og sandbunden var mikro små sten, som var pisse irriterende at gå i 😂

Vi fik bestilt noget brød og omelet, som var noget nær det eneste valg – for vi kunne ikke nå nogen andre steder hen, førend Nohrs strikse madur ville ringe 🙈

Vi nød en mojito, imens Nohr åd maden med velbehag, og da solen var gået ned, susede vi ind til Walking street og fandt lidt mere at spise, til os alle – så kunne Nohr spise mere eller lade være 😉
Samme aften fik jeg fodmassage igen – denne gang af en sindssyg thai – blå mærker og ømme stænger, siger jeg bare! Hold kæft, hun tog da fat!

Hun kurerede i den grad min hang til fodmassage over de næste par dage, og jeg havde vitterligt blå mærker efter hendes tortur 😂

Alle de gange vi har været i Thailand, og alle de MANGE gange jeg har fået fodmassage – har jeg altid valgt nogle forskellige steder hvergang – ikke to masserer ens, og det er absolut skønt – men nogle gange render man altså ind i en fesen massage, eller som her én der masserer både blodkar og knogler halvt i stykker 😆🙈

Lørdag den 11. februar

Velfærdsdag som alle de andre ✌🏻 bare en cocktail af alt det gode på én dag (undtagen fodmassagen, som jeg overhovedet ikke cravede efter).

Afsted til den lækre kaffebar efter endt morgengrød og morgenbuffet – den balje iskaffe man kunne få her, var bare GOD og vanedannende!

Derefter afsted til sunrise Beach for at bade, æde, hygge, sole, æde, bade… Anton hoppede i en havkajak 🙂


Nohr gik dog helt i hundene igen – blev akut træt, fordi tiden bare gik ved vandkanten og alt var spændende – og varmen tog da pludselig røven på ham, og han havde svært ved at overgive sig til søvnen… en vedholdende rulletur hjalp endelig, og han drattede omkuld, blev placeret i skyggen og med den skønne havbrise lige ind i kareten… det var nok alligevel til dato turens bedste lur og det bedste sted at hale den ind 👌🏻✌🏻🙌🏻


Imens han boblede, fik jeg rigtig læst krimi i solen, og Per gik lidt omkring, slappede af, tog smukke billeder, og hentede et par drinks – efter en halv mojito (måtte levne resten, og jeg ELSKER mojito!), bestilte jeg Virgin pina colada – sindssyge drinks jo! De forstod slet ikke konceptet “mersalg” – man kunne ikke drikke mere efter én drink, så meget sprut hældte de i 😱
Men med Virgin drinks, kunne frøbassen jo også smage – han skal jo gerne have det samme, og helst vores 😉

Søndag den 12. februar

Denne dag startede som dagen igår – gigantisk iskaffe, og hen til sunrise Beach for at bade.


Nohr var noget mere “afbalanceret” idag  😆 -han havde nemlig sovet en god formiddagslur midt i al larmen ved kaffebaren – imens vi indtog den nødvendige koffein 🙂

Han havde på denne tur efterhånden lært at sove ret mange mærkelige steder, og i temmelig meget larm – det måtte da unægteligt komme os til gode derhjemme 😄 ??

Nohr havde en fest på Sunrise Beach. Badede, grinede, løb, gravede, legede, spiste, drak…

Også her charmede han sig ind på medturisterne :))


Om eftermiddagen susede vi ind til walking street for at finde en biks, der solgte opvaskebaljer – Nohr havde nemlig på denne tur HADET at komme i bad, noget han elsker derhjemme (ofte har han plaget 10 gange dagligt om et bad – også EFTER badet 😂)

Der var kun brusere her, ingen badekar eller baljer, og humøret dalede altså drastisk under de slatne vandstråler (I can relate!)

Vi fandt en grøn balje, han lige kunne skrue frøballerne ned i – så kunne han plaske i den på verandaen, forhåbentlig med lidt større succes!

På vejen hjem til hotellet stoppede vi forbi en is-biks.

Sveden rendte ned ad frøens hoved i kaskader, og han havde virkelig brug for noget væske og energi.

Den søde ekspedient fandt en hyggelig plads til os bagerst i butikken, tændte en ventilator foran ham, og så lappede Nohr ellers is indenbords.

Hun serverede ham vand i fire små sølvbægre – hvilket åbenbart var vældig indbydende, for han satte en ære i at tømme de glinsende bægre, én efter én, og bad om mere, mere og mere 😄 


Efter et lækkert frø-spa i den grønne balje på verandaen, og aftensmad på stranden (inkl. bilen), var det Pers tur til en omgang fodpleje.

De trængte til en meget kærlig omgang afhøvling – en omgang han endte med at betale 100 baht ekstra for efter behandlingen 😂 “no no noooo – Elephant … Two years ago at least!” var kommentarerne han fik. 

Alle de ansatte var henne at kigge, og hun viste efterfølgende bakken med død hud frem til de øvrige ansatte 😂

Per fik desuden af vide, at han måtte komme igen om nogle dage – de kunne ikke tage det hele på én gang – seriøse trædepuder han havde bragt med sig til Thailand 😂👌🏻 men hun havde ret – det var nemlig lige præcis to år siden, han havde fået tildelt lidt opmærksomhed syd for anklerne – da vi var i Bangkok og efterfølgende Burma i 2015 😉

Thailand, part 🌴🌴🌴

Tirsdag den 7. februar

Idag skulle vi afsted til Koh Kradan, planlagt for nogle dage siden.

Nohr havde dog liiiige fået det forkerte ben ud af sengen, og var allerede helt ved siden af selv ved morgenbordet, fordi der var så ulideligt varmt – så han nægtede jo atter al indtag.

Jeg sendte derfor Per og Anton afsted, og blev hjemme ved Nohr – rullede ham til lur rundt om dobbeltsengen i hytten med air-con. Det krævede vel 30-50 omgange, men så faldt han til gengæld i søvn med et brag og sov i knap 2 timer.

Da han vågnede, var han helt sig selv igen, glad, tilpas og klar på mad og masser af drikke 🙏🏻

Vi tog dernæst hen i poolen, og efter en times tid kom Anton og Per hjem for at samle Nohr og jeg op – og ud til samme ø igen 😂👌🏻 nu var Nohr nemlig frisk og klar – og Per sagde, at jeg bare MÅTTE opleve det smukke sted.

Og smukt var det👌🏻

Nohr nød turen, snakkede helt vildt om alt, han så på sin vej…. gravede i sand på Koh Kradarn, og gyngede på flere gynger :))
Vi fik noget nær den stærkeste grønne karrysuppe, jeg nogensinde har fået – og dem har jeg efterhånden fået en del af 🙈
Nohr spiste pasta penne i ble og bar mavse, og havde tomatsovs på både hænder, mavse og ben 😂✌🏻

På hjemturen sov Nohr i mine arme, som var han min helt lille baby igen – åååh hvor jeg nød det!! Og det tror jeg også, at han gjorde :))


Da vi atter var hjemme i vores bungalow, satte vi Nohr ovenpå et håndklæde i dobbeltsengen, og så fik han lov at snaske i en hel bakke med udskåret mango og vandmelon – åååh, han havde en fest!!! Det rendte med frugtsaft ned af hans dejlige, bare mavse, ned på bleen og ned ad armene – han var orange rundt om hele munden, på maven og under armene – og yderst veltilpas!

Aftensmaden var atter blandt de lokale – Nohr løb rundt på deres trægulv, og havde en fest! Han havde som de mange andre gange svært ved at sidde stille både før, under og efter aftensmaden – faktisk var det allerbedste, når spisestederne var på eller ved stranden, så han kunne grave lige ved siden af – skete heldigvis også nogle gange… og ellers måtte vi trække Brandmand Sam kortet 🙈

Onsdag den 8. februar

Sidste hele dag på Koh Mook.

Mændene susede på tidlig bådtur – det var noget med en undervandsgrotte, flagermus og et skjult aflukke for enden af grotten 😄✌🏻

Imens nød Nohr og jeg en stille morgen – Per listede ud af døren 06.40 – men der gik nu ikke mere end 7 hele minutter, før Nohr stak sit lækre hoved op af tremmekassen, op i myggenettet og sagde “HEJ” med sit vanlige glade frøfjæs :))) så kan man jo ikke andet end bare blive glad og frisk, stå op, og glæde sig til en ny dag med dette vidunderlige, lille livsglade menneske 💙
…han er så glad som dagen er lang, men men den glæde han vågner med om morgenen, er helt udover det sædvanlige.

At være på sådan en tur, rykke knap 3 uger ud af kalenderen, og bare få lov at nyde, se, og opleve al den udvikling vores lille mand går igennem – det er det mest fantastiske – tiden stod pludselig stille, og vi fik så mange ting med, som weekenderne derhjemme knap kan nå at give… man får virkelig at føle, hvad man går glip af, når de er i institution i hverdagen.

Det vidste jeg jo, så jeg sugede bare til mig lige fra første feriedag, og nød til fulde at være sammen med mit lille menneske.

…han fik sin vanlige grød (han får jo havregrød hver morgen derhjemme, så vi havde i den anledning taget noget havre- og fuldkornsgrød med, der kun krævede kogt vand på værelserne… når han vågner, skal maden nemlig helst falde 2 minutter før han slår øjnene op 😂 så vi ville aldrig nå morgenbuffeten – og den har han heller ikke været synderligt begejstret for.

Nej, når han lige er spist af med Sempers udvalg (i mangel af rigtig havregrød på turen), så starter hans dag altså bedst 🙏🏻 man er vel vanedyr ;))

…og så kan han nippe det, han vil fra buffeten som sådan en slags second cereal;)) …pandekager, brød, omelet, frugt…

Nohr og jeg susede ned på stranden lige foran vores bungalow – sådan en lille hyggelig morgentur, hvor temperaturen endnu ikke var på sit højeste – og byggede sandslotte…

…han havde jo allerede ytret ønske om “bad” flere gange (strand, vand, pool, whatever comes with water…), så jeg tænkte, at det var et oplagt og hyggeligt tidsfordriv, indtil mændene kom hjem – og det gjorde de egentlig hurtigt igen, kun efter et par timer.


Vi tog derefter allesammen hen til vores dejlige lille kaffebar, med stole og borde i sandet, så Nohr bare kunne muntre sig med spand og skovl om anklerne på os :))

Det var også denne morgen i lokalområdet, at Per fik købt en “fiskekugle”, endnu noget maritimt habengut til vores have – for det emmer Åbyhøj jo af 😂✌🏻

Det blev dog til noget “omvendt prut” / 100 baht vs 50 – fiskeren ville nemlig slet ik tage imod de 100 baht, som Per tilbød… istedet grinede han uden at kunne udtale et ord engelsk – han blev bare så glad!!

Imens vi sad og nød kaffe, iste og mere kaffe, kunne Per fortælle, at han havde været vidne til, hvordan de skiftede ble på de små her i Thailand :))

Det var af med bletøjet, og den helt store mølleskyller fra vaskebaljen – for dernæst at blive sovset ind i en tyk sky af babypudder 🙈

Det er sikkert en vældig fin måde at passe på de varme blenumser et sted som her 🙂

Nohr havde (og har) heldigvis ingen problemer med rød hud – og så fik han også ad flere omgange lige lov til at rende med rumpen bar hjemme i vores bungalow, hvilket han virkelig nød!

Det skal så også lige siges, at vi seriøst skal have gang i pottetræningen her efter Thailand – han er SÅ klar!

Han sjattissede overalt, så snart han fiksin ble af 😄 den første gang nåede han at tisse tre forskellige steder på under 5 minutter 😂😂”mig bildt!” (spildt)

Derfra kunne han godt se det sjove i det, grinede helt vildt – og kunne slet ikke være i sig selv af ren begejstring.

Han fandt efterfølgende et nyt sted og pressede helt vildt for at få flere dråber ud, hvorpå han udbrød “dittar bast” (sidder fast – fordi han ikke kunne klemme mere ud 😂).

Resten af dagen gik med aktiv nedkøling i poolen og efterfølgende en “sidst på dagen”- strandtur inden aftensmad 🙂



Torsdag den 9. februar 

Idag var rejsedag til Koh Lipe. Per pakkede stort set det hele, imens Nohr sad limet til mig – det havde han lige brug for, sagde “daaarmmer” (krammer) hele tiden – jeg kunne ingen steder gå eller gøre… så vi hyggede med knusere og Brandmand Sam, indtil Per var færdig, og han så kunne tage Nohr med hen at købe frugt til sejlturen – og først dér kunne jeg pakke mine og Nohrs ting 🙈


Vi ræsede med scootere med sidevogn ud til molen, hvor vi ventede på vores speedbåd med afgang 11.20 – den kom 11.35, og først dér kunne alle os turister og al vores lort læsses 😄 således en god time forsinket, same same, og sikker hvergang 😆

Nohr var sejlende træt, så der gik ikke mere end 10 bølger fra kajen, og så snorksov han i mine arme igen – og sådan lå han i over 1 time, og over halvdelen af sejlturen, imens en midaldrende turist kiggede med et ømt smil på min frø gentagende gange 💙

Den anden halvdel af sejlturen sad han fortsat på mig, morsygen var/er jo total 😄✌🏻 jeg NYDER dog nærheden!! Men altså, taxaballerne var virkelig snart fuldendte, sådan som han havde sovet på mig, og siddet på mig.

Vi ankom til Bundhaya resort først på eftermiddagen, og checkede ind til seaview 💙

Vi røg direkte i poolen, og Nohr nød det 🙏🏻 derefter var det en tur til sunrise beach, hvor Nohr fik et lille bledyp og en våd t-shirt…


Der var så smukt, og Nohr stornød strand, vand, sand og at den buldrende varme sol var væk :)))

Dagen blev sluttet af med fodmassage til mig – ikke det værste jo ;))

Thailand, part 🌴🌴

Lørdag den 4. februar 
Vi slog øjnene op 8.15 – Nohr snorksov…. Selvom hans søvn havde været lidt en mangelvare de seneste par døgn, tænkte vi, at vi nok var nødt til at vække ham inden længe, så han ikke sov indtil middag, og havde fest frem til midnat.

Igen, det tog han jo så pænt! Han skulle lige blinke med øjnene tre gange, gnide lidt i dem, kigge rundt, og så startede pegeriet og snakketøjet – han har altid noget på hjerte 😆✌🏻👌🏻

Efter morgenmaden startede vi dagen ved poolen – til Nohrs store fornøjelse!

Da han i protest fik rullet en middagslur ned over sit lille hoved (sejlende træt), fik vi andre lige en times pitstop i skyggen imens (vi kører jo gerne med 120 i timen, når han er vågen 😅✌🏻).

Derefter rullede vi ned mod stranden, så han rigtig kunne opleve vandet – her flyttede han sand fra vandkanten og ud i vandet med sin nye, lille og lilla yndlingsskovl 🙂


Han havde strejket en anelse på mad og drikke idag, for igen, hvis han er lidt ved siden af sig selv (i dette tilfælde masser af varme), er mad og drikke det første, han bare ikke magter – han nægter simpelthen, og så starter dårligdommen og den onde cirkel for alvor for ham… ikke skide smart.

Jeg kender dog min frø, så havde af samme årsag medbragt 10 milliliters sprøjter, for det er den absolut eneste og sidste måde, hvorpå jeg kan få væske i ham.

Han var på dette tidspunkt sejlende i sin klapvogn, imens jeg skyndte mig hjem med ham – ikke af decideret træthed, men pga. varmen.

Jeg havde en balje takeaway stegte ris under armen, de hurtige klipklappere på, og en “excuse me” til de bredballede pensionister, der fyldte hele fortovet, og ikke reagerede på de første to og tydelige “excuse me” #sorrynotsorry

Nohr græd ud af to små sprækker og kampsvedte – han var fuldstændig færdig!

Jeg skyndte mig op på værelset, fyrede op for Brandmand Sam på iPad’en, og så sad vi begge dér i dobbeltsengen under kold aircon med æble-kiwi-juice i 10 ml’s sprøjter, og en masse stegte ris med æg og rejer – og efter ca. 6-7 sprøjter og en balje ris, havde jeg fået min lille frø igen. Det fejrede vi med udskåret, saftig og vanvittig god mango 🙌🏻

Nohr åd en hel mango selv – han elsker dem – altså de RIGTIGE, saftige, velsmagende orange mangoer i hvidgul skal – ikke det tørre, hvide pis i grøn skal, man kan få derhjemme 😆🙊

Per og Anton kom nogle timer senere, efter Anton havde prøvet en vandscooter for fuld udblæsning – sådan cirka 100 km/t 🙊😅

Da Nohr atter var på højkant igen (og på INGEN måder klar til at skulle lure den af i vognen), tog vi en taxa ind til Phuket marked – her kunne han dog ikke modstå motorbrummen og ujævn vej, og fik vel 40 minutters lur gennem myldretrafikken 🙂

Og SÅ var han og vi andre klar på marked ✌🏻✌🏻✌🏻 

Vi fik hældt kokosnøddemælk i drengene, og ind det gik efter sager, man ikke kunne undvære. Per havde fx kun pakket en enkelt t-shirt, et enkelt par shorts, nul badebukser og sparsomt med underdrenge – han køber altid stort ind af den slags, når vi er i Thailand 😂✌🏻 så han havde altså et par indkøb, der var temmelig vigtige, inden vi skulle ud på øerne og dase 🙂

Anton fik også shoppet lidt – vi nåede dog ikke alt det, vi havde i hovederne, og jeg fik vel nærmest intet af det, jeg havde tænkt mig 😂 – da det jo var på Nohrs præmisser… og han ville fx køre i klapvognen HELE TIDEN. Dvs. uden stop 😂 det er tilsyneladende verdens bedste køb, vi har gjort os dér – sådan har han slet ikke haft det med den anden klapvogn derhjemme, eller med barnevognen. Men denne vogn 👌🏻 og ville han op af den ? Hell no! 😄 han stjernede fuldstændig af, når vi fx tog med taxa, og han skulle ud af den og den skulle klappes sammen 🙊🙊🙊 det kunne der snildt gå 10 minutter med, før vi var på andre tanker 🙊

…og når han sad i den: “mer!” (Læs: kør for satan, mor, KØR” 😂✌🏻) så jo, han var i sandhed nem at have med på marked… såfremt man ikke stoppede op og købte noget 🙈

…så når én af os fandt noget, måtte en anden køre videre med Nohr, jøsses altså 😆😆😆

Vi sluttede markedet af med aftensmad netop dér. Vi fandt faktisk et lavt bord med bløde stole, hvor vi spiste – og matchede godt til Nohrs yndlingsstol, KLAPVOGNEN 👌🏻😆

Derefter pandekager med banan og Nutella – det gled virkelig nemt ned… vi var på dette tidspunkt blevet enige om, at han måtte få, hvad han lystede af både mad og drikke, så længe han bare fik noget indenbords.

Han er en mega varm fyr normalt, og rendte i bare tæer og kun body hele sidste sommer i dk (som ikke var bemærkelsesværdig varm), imens resten af de jævnaldrende var klædt almindeligt på – Nohr ville være omkommet, hvis jeg havde klædt ham sådan på….

…så denne varme kunne så nemt få kvækket helt fra ham 😳😬… så ja, alle speltvæsner derude, han har både smagt juice, sodavand og nutella nu, og ved hvad chokolade og is er (og kan snildt udtale det), men jeg er sikker på, at det var lige dér, han overlevede 😜✌🏻

Derhjemme får han mælk og vand, og ingen andre drikke, medmindre når han er syg… så min sukkerfyldte samvittighed er yderst ren!

Taxa hjem til hotellet igen, hvor jeg susede ud og fik fodmassage, selvfølgelig ;)) – og derefter på hovedet i kassen.

Søndag den 5. februar

Tidligt op kl. 05, pakke, lave grød til Nohr, vække selvsamme lille lækre chef, checke ud og afsted med taxa kl. 07, ned mod speedbåden i Phuket – og afgang til Koh Mook.

Nohr kunne helt sikkert have sovet nogle timer mere – og han faldt da også i søvn ret op i mine arme på mit skød i speedbåden. Jeg tror, han fik halvanden times skraber ovenpå mig – og jeg fik enormt ømme og sidenhen følelsesløse taxaballer efter et beskedent antal mulige variationer i min siddestilling imens 😂

Vi ankom til en lige så smuk ø, som den var varm 👌🏻☀️ 

Imens Anton sov den hidtil tunge rejserus ud i sin bungalow (kombinationen teenager og jetlag skal man ikke spøge med 😂✌🏻), pakkede Per og jeg ud i vores bungalow, imens Nohr tussede rundt imellem os, og “hjalp” på sin hyggelige måde – hold op, hvor han bare NØD det… at stavre rundt, ordne ting, omplacere ting, putte ting på hylder og tilbage i kufferterne igen – lige i frøens ånd!


Derefter susede vi alle i poolen. Virkelig skønt med aktiv nedkøling!!

Nohr har aldrig været til babysvømning (shame on me, men altså hormontrunte, kolikfis og søvnstrejker – den var bare lidt svær at få taget hul på 🙈🤔😅)…

…men han fangede ret hurtigt konceptet, og hoppede uden den store tøven ud fra poolkanten – det var straks værre med hønsemor her, og de glatte fliser 🙊

Men hoppe ville han, op og i hele tiden 😆👌🏻 og spark med benene under vand kom også uden vi havde instrueret noget som helst 🙂

Eftermiddagsluren foregik indenfor i den kølige bungalow – udenfor magtede han ingenting udover vand, og sov han lur udenfor, sejlede hele frøfjæset i sved!

Derefter en tidlig aftendukkert i det smukkeste aftenlys, inden aftensmad 🙂 det passede lige frøen at få indviet Koh Mook med den lilla skovl ;))

Mandag den 6. februar

Efter morgenmad susede vi ud på gåtur med Nohr i klapvognen – åh hvor han dog elsker netop det!

Vi tog på en lille kaffebar ude blandt de lokales hjem – så hyggeligt :))

Nohr gravede i sand imens, dvs. rykkede lidt rundt på “infrastrukturen” på cafeen, og havde generelt en fest.


Derefter afkøling i poolen – da Nohr blev træt, rullede Per ham til lur, og derefter susede Per og Anton på gå-ben rundt på Koh Mook.

De fandt blandt andet et skønt spisested til aftensmaden, alt imens Nohr nappede hele 2 1/2 times middagslur, hvor varmen udenfor var allerværst – så fin timing!

For at komme til spisestedet skulle vi med en taxi – altså en scooter med påmonteret sidevogn 😄✌🏻der kunne vi åbenbart lige være alle mand inkl. klapvogn 🙂

Den havde dog lidt svært ved at trække hele la familia med udstyr op ad den stejle bakke, så der kom lige en scooter bagfra og skubbede på 😄

Nohr var i øvrigt svært imponeret over at være med på den scooter (“duuuuuter”)!

Ved spisestedet “Reef Resort” var der både sandstrand og gynge, som Nohr kunne muntre sig med – så var ventetiden ikke så lang for ham, indtil der var mad.


Den samme taxi kom og hentede os ca. 1 time senere – ja, det er jo ikke de store kopper mokka, vi efterfølgende muntrer os med – nogen skal hjem i seng 🙂

Men heldigvis er hans indre ur halvt i dk, halvt i Thailand – så han holder til ca 20.30/21 istedet for de vanlige 19 stykker… det binder os ikke til hytten så tidligt om aftenen, hvilket er dejligt :))) sådan ville vi forsøge at lade det blive 🙏🏻